Mælkebøtteplanten er et af de kendteste og bedste eksempler på planter med bladroset.
En bladroset er en tæt samling af grønne løvblade, som udgår til alle sider fra et meget kortleddet, ofte fortykket stykke af stænglen. Som regel sidder bladrosetten lige over jordoverfladen, men fx hos bregnetræer vokser det kortleddede stængelstykke op over jorden og danner en slags stamme under bladrosetten. Planter med rosetstillede blade kaldes rosetplanter. Hos ægte rosetplanter er hele stofproduktionen knyttet til rosetbladene; de øvrige blade på stængelen er enten lavblade, som sidder under bladrosetten, eller højblade, der fx kan sidde under blomsterstanden som et svøb. Hos de fleste ægte rosetplanter sidder blomsten eller blomsterstanden for enden af et langt, strakt stængelstykke eller bladløst sideskud. Mælkebøtte, blå anemone, bregner, banan og agaver er alle ægte rosetplanter. De såkaldte halvrosetplanter danner foruden bladrosetten nogle blomstrende skud, som bærer grønne løvblade. Mange halvrosetplanter er to-årige. I den første sæson danner de bladrosetten, som så samler næring til blomstringen og frøsætningen, der følger i den næste sæson, hvor bladrosetten ofte visner hen. Kongelys, natlys og farvevajd er halvrosetplanter.