Heksekost

Heksekost på dunbirk forårsages af en svamp. Kostene ses tydeligt efter løvfald.

Hos en række træagtige planter dannes af og til et tæt sammenfiltret virvar af grene og kviste, der især efter løvfald kan være meget iøjnefaldende. Fæno­menet bærer det folkelige navn hekse­kost; da der ikke fandtes en påviselig årsag til det, måtte træet jo være for­hekset. I almindelige grensystemer ud­skiller endeknoppen hormoner, der følger saftstrømmen nedad i barken, hvor hormonerne hæmmer de neden­for siddende skud. De nederste knop­per forbliver endda ofte sovende, dvs. at de slet ikke bryder. I heksekostene er denne påvirkning ophævet, og alle knopper bryder, alle skud vokser lige meget. Hos en række træarter er hek­sekostdannelsen arveligt betinget og optræder spontant, f.eks. hos rødgran, skovfyr og lærk. Samtidig ses den hos løvtræer som bøg, elm og tjørn. De almindeligst forekommende hekseko­ste er dog forårsaget af et angreb af de såkaldte sækdugsvampe (Taphrina).

Heksekost på kirsebær. Bladene på kosten er rødfarvede, og svampens sporer ses som en dug på undersiden af bladene. Der er aldrig blomster eller frugter på de angrebne steder.

Svamsporerne inficerer træets knop­per, og svampens tilstedeværelse får skuddet til at dele sig abnormt. På bladene i heksekosten bryder svampens sporer gennem overhuden, hvor de kan ses som en dugagtig belægning. Sæk­dugsvampen angriber en række træar­ter, dog således at hver træart har sin specielle snyltende art. Den mest kend­te heksekost er uden tvivl birkens hek­sekost, forårsaget af Taphrina betulina. Det er muligt at bestemme birkearten ved hjælp af heksekostforekomsten, idet dunbirken, men ikke den ellers

meget lignende vortebirk angribes. På birk ses desuden nogle små hekseko­ste, der forårsages af mider. Disse koste bliver sjældent større end 10-15 cm. Kirsebærheksekost er almindelig på fugle- og sødkirsebær og forårsages af svampene Taphrina insititiae og Taphrina cerasi. Kostene får løvet par uger før resten af træet, og de udvikler aldrig blomster og frugt. Heksekoste kan også forekomme på blomme og elletræer. En form for heksekoste kan ses på ædelgran; her forårsages de af en rustsvamp.

Bekæmpelse: Heksekoste bekæmpes ved bortskæring inden løvspring, så ny smitte undgås. De afskårne heksekoste skal brændes.

Heksekoste – kunstigt fremstillede – til afbrænding af »hekse« Sankt Hans aften.