Slyngtrådene hos passionsblomst. Midt i billedet kan man se det punkt, hvor to modsatrettede spiraler mødes.
Mange planter kan kun vokse lodret i vejret, når de hæfter eller støtter sig til andre. Det kan ske ved, at deres stængler under væksten slynger sig om andre planters, men også ved, at de klatrende planter er udstyret med forskellige hæfte- eller klatreorganer. Det kan være omdannede stængel- eller grenstykker, rødder eller blade.
En plante som vedbend klatrer ved hjælp af birødder, som udvikles under bladfæsterne på den side af stænglen, der vender bort fra lyset. På birødderne sidder nogle forveddede hår, og mellem dem og det underlag, vedbenden vokser på, udskilles en kitagtig substans, som hæfter vedbendens stængler fast. Også mange figenarter klatrer ved hjælp af deres rødder, men på en lidt anden måde. Rødderne er følsomme og kan slynge sig omkring de stængler eller stammer, som de kommer i nærheden af; derfor kaldes de klamrerødder.
Hos mange planter er hæfteorganerne omdannede blade eller dele af blade. Hos haveært er midtnerven i bladet omdannet til en slyngtråd. hos agurk og græskar er hele bladpladen blevet til slyngtråde, og hos klematis og blomsterkarse er det bladstilken, der slynger sig omkring andre planters stængler eller grene.
Når en slyngtråd kommer i berøring med en anden plantes stængel, giver den sig til at vokse, men mest på den side, der vender bort fra den anden plante, som den på den måde kommer til at slynge sig omkring. Derefter kan der ske det, at slyngtråden snor sit frie stykke op i en spiral, hvis retning er modsat den fasthæftedes. På den måde strammes slyngtråden og midt på den dannes et vendepunkt mellem de to spiraler. Det kan f.eks. ses midt i billedet af passionsblomstens slyngtråde.
Nogle af de planter, der klatrer ved hjælp af deres slyngende stængler, er udstyret med en mængde stærke hår eller torne, som hjælper til at hæfte dem fast i den omgivende vegetation. Det gælder f.eks. humle, hvis klatrehår sidder på små puder i plantens overhud. Puderne gør, at den fasthæftede humlestængel lettere kan føje sig, når vinden rusker i den.
Passionsblomst er en af de planter, som hæfter sig til andre ved hjælp af slyngtråde, der egentlig er omdannede skud med blade. Det samme gælder vin, og hos rådhusvin dannes der yderligere små hæfteskiver for enden af gribetrådene, så at planten kan klatre op ad helt lodrette flader. Hos atter andre planter omdannes sideskuddene ikke til slyngtråde, men til stive, tilbagekrummede torne. Det gælder f.eks. flere medlemmer af den tropiske planteslægt Strychnos.