Logo

Navngivning - Nomenklatur

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Navngivning - Nomenklatur

Artsnavnet på denne Potentilla nitida beskriver udseendet og betyder smuk og glinsende.

For at kunne beskrive det meget store antal plantearter, der findes på Jorden, er det nødvendigt, at planterne grup­peres og navngives efter ganske be­stemte regler. Disse regler sammenfat­tes under begrebet plantenomenklatur og fastlægges og korrigeres på interna­tionalt plan. Regler for navngivning af vilde planter findes i International Code of Botanical Nomenclature (ICBN), mens reglerne for kulturplan­ternes navne er fastlagt i International Code of Nomenclature for Cultivated Plants (ICNCP).

 

Linné (se denne artikel) grundlagde det binære (toleddede) navnesystem, hvor alle plantearter er benævnt med et videnskabeligt dobbeltnavn. Det første af disse navne er slægtsnavnet, der udover at angive planteslægten samtidig placerer planten i den botani­ske systematik. Slægtsnavne skrives al­tid med stort begyndelsesbogstav. Det næste navn er artsnavnet, som skrives med lille. Det er givet i forbindelse med en latinsk beskrivelse af planten og kan f.eks. beskrive en lighed mel­lem planten og en anden genstand (barbata = skægget), plantens brug i folkemedicinen (officinalis = apotek-, læge-), en bestemt egenskab hos plan­ten (densiflora = tætblomstret) eller plantens voksested lokalt eller geogra­fisk (alpina = fra Alperne). En slægt kan bestå af kun en, nogle få eller mange arter.

Begrebet art fastsættes oftest som en samling af individer, der ved bestøv­ning danner ensartet afkom. I modsætning hertil vil individer af forskellige arter vise nedsat eller manglende ferti­litet, dvs. at de ved bestøvning viser sig at være sterile.

For at undgå, at to eller flere arter skulle få samme navn eller at samme art skulle være beskrevet under flere navne af den række af botanikere, der i de sidste 200-300 år har beskæftiget sig med navngivning, er der i internationa­le regler fastlagt, hvilket navn der er gældende. Dette navn efterfølges af en navneforkortelse, autorbetegnelsen, der angiver den botaniker, som har givet vedkommende plante det anførte navn; f.eks. er Typha latifolia L. navngivet af Linné. Mange plantenavne bærer tilføjelsen hort., der er en for­kortelse af horturanorum = gartner­nes. Dette anvendes i stedet for autor­betegnelsen ved planter, der ikke har fået en anerkendt botanisk beskrivelse på latin. Ofte er der tale om plantear­ter, der er opstået ved krydsninger mellem forskellige arter.

Underart er i botanikken et begreb, der i flere tilfælde beror på et skøn, idet en underart næsten altid kan ud­skilles som en selvstændig art, hvis en geografisk eller økologisk betinget for­skel kan påvises. F.eks. er skyggemo­rel (Prunus cerasus ssp. acida) en underart af surkirsebær (Prunus cerasus); forkortelsen ssp. betyder subspecies = underart.

Begrebet varietet kommer tæt op ad underart; men der er her tale om planter, der er opstået ved en vedva­rende forandring (mutation) af et eller flere arveanlæg. Sådanne planter navn­gives med både slægts-, arts- og varietetsnavn, f.eks. Rosa canina var. nana (= dværg).

Planter, der tilhører samme art og varietet (underart), kan have forskelli­ge arvelige egenskaber, der giver et særligt udseende (fænotype); sådanne undergrupper kaldes sorter. Artshybrider er planter, der opstår ved krydsning mellem to individer af for­skellige arter, og de angives med et x foran det videnskabelige plantenavn, f.eks. Salix x capreola = Salix aurita x Salix caprea; af hensyn til overskue­ligheden er disse x -symboler ikke an­vendt i dette site.

 

Interessen for plantenavne har eksi­steret så langt tilbage, som der har eksisteret tale og sprog. Mange af de gamle navne er videreført gennem hi­storier og legender og omtales ofte som primitive plantenavne; men efter­hånden som der er opstået flere og flere kulturarter, slår de gamle navne ikke længere til, og nye må tages i anvendelse.

De i dette site anvendte danske plantenavne er alle hentet i Johan Langes »Ordbog over Danmarks Plan­tenavne«, der medtager alle kendte litterære og folkelige navne på højere planter, både danske og udenlandske.

 

Kålrabi er en varietet, og dens fulde navn er Brassica oleracea convar. acephala var. gongylodes.

 

Guldvalmuens botaniske artsnavn fortæller om plantens hjemland (Eschscholzia cali­fornica).

 

Der findes mange sorter af pelargonie, her sorten Pelargonium zonale

'Frank Headly'.

 

Bøgs (Fagus sylvatica) botaniske artsnavn fortæller om bøgetræets voksested, idet syl­vatica betyder skov.

 

Campanula poscharskyana er en klokke­blomst, hvis artsnavn skal minde om blom­sterskribenten C. F. Poseharsky.

 

Navnet bidende stenurt (Sedum acre) skyl­des plantens bitre (acre) saft.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (17 stemmer)
Siden er blevet set 3.866 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her