Palmehuset og øvrige væksthuse i Botanisk Have i København. En botanisk have er en have, et anlæg eller en park, hvor beplantningerne er valgt ud fra ønsket om at skabe en ganske bestemt samling af botaniske planter. Det kan være en systematisk samling, som viser Planterigets inddeling eller 6dvikling, det kan være en samling af medicinske planter eller en samling af træer og buske, et arboret. Fælles for disse botaniske plantesamlinger er, at man prøver at samle det grundmateriale, som planteforædleren er gået ud fra og som han fortsat bygger videre på, altså fortrinsvis planter hentet ind fra naturen. De botaniske haver rummer en mængde arter, men kun få sorter og varieteter. I de fleste botaniske haver har man ikke tilstrækkelig store arealer til at kunne rumme også de forædlede planter, så dem må man opsøge i andre parker og private haver; men her vil der ske en stadig udskiftning, fordi der hele tiden tiltrækkes nye og bedre sorter.
En botanisk plantesamling vil som oftest være knyttet til en eller anden
form for undervisning, og som følge heraf må den have en permanent karakter, selvom en vis bevægelighed også finder sted. Der kan opstå huller i systemet, som eventuelt må fyldes ud med en anden planteart, eller der kan drages andre planter ind i undervisningen. Visse plantegrupper må måske udvides af hensyn til videnskabelige forsøg eller forskning, og endelig er der også i en botanisk plantesamling en naturlig afgang, da nogle planter kan være yderst vanskelige at dyrke; andre kan blive ofre for sygdomme eller skadedyr, og sådanne tab må man søge at erstatte, eventuelt med andre arter.
Historie
Botaniske haver eller botaniske plantesamlinger kan være private, statsejede eller kommunale haver. I de to sidste tilfælde er haven i reglen knyttet til undervisning under en eller anden form, og det var da også som undervisningshaver, de første botaniske haver begyndte at dukke op rundt omkring i Europa. De første var medicinsk-botaniske haver; botanik var et fag under det lægevidenskabelige studium, og de blev oprettet for at have de lægende urter ved hånden til undervisning og forsøg. I Nordeuropa var det nok også den gradvise nedlæggelse af klosterhaverne, der var en medvirkende årsag til oprettelse af netop de medicinske haver. Den ældste bevarede botaniske have i Europa er haven i Padova fra 1545, men allerede i 1300-tallet skal der have været botaniske haver i Salerno og i Venezia. Bolognas universitet grundlagde en have i 1568 og Leidens universitet i 1587.
Københavns botaniske haver
I København blev den første botaniske have oprettet i året 1600. Der blev da bygget en ny »residens« for den medicinske professor ved Københavns Universitet, og ved den lejlighed tilskødede Christian IV universitetet et stykke jord til dyrkning af et antal lægeplanter. Samtidig skulle haven også være
opholdshave for de skiftende professorer.
Der blev ikke bevilget penge til at holde haven for, da man ikke mente, at det kunne koste noget at dyrke sådanne ukrudtsplanter, idet det i første omgang var danske lægeplanter, der blev hentet ind. De skiftende professorer kæmpede for at holde haven i nogenlunde stand, indtil Caspar Bartholin oprettede et legat, hvis renter skulle gå til at holde haven. Efterhånden kom der lidt mere system i tingene, og der blev også bygget et par små drivhuse.
Haven fungerede på dette sted indtil 1769; den lå ved Krystalgade, som dengang hed Skidenstræde, og på grunden ligger nu det gamle zoologiske museum.
Botaniske haver
Den danske konge Frederik V var botanisk interesseret. Ude i Frederiksstaden, kvarteret mellem Bredgade og Havnegade, havde kongen, foruden dronningens have ved Amalienborg, allerede i 1753 anlagt en kongelig botanisk have ved siden af Frederiks Hospital. Han overdrog en del af denne have til brug for Universitetet. Lederen af den kongelige botaniske have var Georg Chr. Oeder, som var hentet til Danmark fra Bayern, dels som botaniker, dels som medicus ved Frederiks Hospital. Når man hæfter sig særlig ved Oeders navn, er det, fordi han begyndte udgivelsen af det store billedværk Flora Danica, hvoraf de første tavler udkom i 1777. Oeders have blev nedlagt omkring 1778, og i stedet fik Universitetet overdraget slotshaven ved Charlottenborg til indretning af en botanisk have. Den strakte sig fra Charlottenborg Slot i sydlig retning til Den kgl. Mønt ved Holbergsgade. Mod øst fulgte grænsen Nyhavn ned til en gruppe ejendomme, som lå der allerede dengang. I vestsiden var haven begrænset af Holmens bådehus og på et stykke af Holmens reberbane, hvoraf en stump endnu benyttes som udendørs værksted af billedhuggereleverne ved Kunstakademiet.
I denne have blev grunden lagt til den store plantesamling, som i dag rummes i den nuværende have. Registreringsarbejdet blev påbegyndt, og Botanisk Haves enestående frøsamling blev grundlagt. Botanikerne rejste ud og bragte mange sjældne planter hjem, så der måtte bygges nye væksthuse, hvor man forsøgte med noget helt nyt: opvarmning med varmt vand i et rørsystem, baseret på trykforskelle mellem det varme og det afkølede vand. Haven lå på dette sted i næsten hundrede år. Efterhånden gjorde forskellige ulemper sig stærkere gældende såsom jordtræthed, indtrængen af saltvand fra Nyhavn og varmt spildevand fra Mønten. Samtidig fremkom der kommunale planer for en bebyggelse af arealet, så Universitetet så sig om efter andre muligheder. Efter megen offentlig debat lykkedes det at få afsat et areal til en ny botanisk have på det gamle voldterræn, da loven om demarkationslinjen blev vedtaget, og en flytning blev forberedt.
Anlægget af den fjerde botaniske have blev påbegyndt i 1871, og haven kunne indvies i oktober 1874. Dens størrelse er , og planerne for havens udformning blev udarbejdet af landskabsgartner H. Flindt, der tegnede et engelsk præget haveanlæg. Der blev bygget et stort væksthuskompleks, som var resultatet af et samarbejde mellem slotsgartner Tyge Rothe, Rosenborg, og brygger J. C. Jacobsen, der var formand for byggekomiteen. Væksthusene var i øvrigt en gave til Universitetet fra Carlsberg Fonden. Det glasdækkede areal er ca. . Haven rummer nu over 20.000 forskellige arter og varieteter, der registreres hvert år, så man stadig har kontrol med, hvilke planter der findes i haven.
Der føres skarp kontrol med etiketteringen af planterne, da havens videnskabelige værdi er afhængig af planternes rette navngivning. Derfor er arbejdet med bestemmelse af planterne så vigtigt, at Københavns Botaniske Have siden 1877 har haft en botaniker ansat til at varetage dette arbejde. Planter indsamlet i naturen eller spiret af frø, høstet i naturen, må have en fortrinsret i en botanisk have, fordi man da kan regne med, at arten er ren, det vil sige uden indkrydsning af fremmede arter. I denne forbindelse kan nævnes havens samling af danske vildtvoksende planter, hvoraf vel omkring 80% findes i haven. Disse skal efter traditionen være af dansk oprindelse. Man vil aldrig kunne samle alle; dertil er nogle for sjældne, andre for vanskelige.
Til haven hører et forsøgsareal på Højbakkegård i Tåstrup. Her er der større mulighed for at foretage prøvedyrkninger og udføre forsøg i forskningens tjeneste.
Den botaniske have ved Orotava på Tenerife rummer en imponerende samling af tropiske og subtropiske træer og buske.
Andre botaniske haver
Botanisk have i Århus tilhører Århus kommune, mens væksthuse med tilhørende forsøgsareal er knyttet til Århus Universitet.
På Frederiksberg ligger Den kg!. Veterinær- og Landbohøjskoles have, der tjener som undervisningsbasis for studiet i havebrug, hvorfor denne haves plantebestand i langt højere grad end andre botaniske samlinger er præget af forædlede planter. Noget lignende kan siges om Haveselskabets Have, der tjener som forevisningshave for Det kgl. Haveselskabs medlemmer. Københavns kommunes skolebotaniske have er oprettet som basis for kommuneskolernes botanikundervisning, og der findes i lighed hermed botaniske skolehaver i en række større provinsbyer. I forbindelse med museer i provinsen finder man mindre botaniske haver, hvor det især er gamle kulturplanter, der dyrkes, blandt andet ved Hjørring Museum, ved kirken i Nykøbing Falster, ved Øm Kloster, ved Vordingborg Slotsruin og ved Vitskøl Kloster.
I Norge findes der haver i Oslo og Bergen. I Sverige må nævnes haverne i Stockholm, G6teborg og Uppsala; den sidstnævnte var Linnes gamle have, hvor han dyrkede en række af de planter, som han siden beskrev og navngav. I Finland er der en botanisk have ved universitetet i Helsingfors.
I det øvrige Europa må man først og fremmest nævne Kew Gardens i London, som gennem mange år har været et centrum for den botaniske videnskab. Også den botaniske have i Edinburgh er et besøg værd. I Frankrig findes en lang række botaniske haver ved universiteterne i de større byer med Ministere de l'Agriculture i Versailles som centrum. I Holland har man genskabt Ousius' historiske have fra 1587 i forbindelse med den botaniske have ved universitetet i Leiden. Ved landbohøjskolen i Wageningen i Holland ligger en storstilet studiehave, Belmonte Arboretum, og i Delft en botanisk have, udelukkende med teknisk anvendelige planter. Tyskland har også mange haver med haverne i Berlin-Dahlem og München som de to største i Vesttyskland.
I Østtyskland er haven i Halle den mest omfattende. Også Sovjetunionen har en række nogenlunde lige store botaniske haver ved de større byer. Skal en enkelt fremhæves, må det blive haven i Tasjkent med sin meget rige samling af midtasiatiske planter.
De nævnte haver har alle omfattende plantesamlinger, men der er en del haver, som har specialiseret sig i en eller anden retning. Blandt sådanne specialsamlinger kan nævnes en stor samling sydafrikanske sukkulente planter i Kiel. Bremens botaniske have rummer en stor samling rododendronarter, også med væksthuse til de kælne arter. Alpen Garten ved Belvedere i Wien har en meget omfattende samling alpine planter, og i Zürich er der en meget fin kaktussamling, til dels baseret på greve F. M. Knuth Knuthenborgs kaktussamling, hjembragt fra Mexico og Arizona i slutningen af 192Orne. Botaniske haver uden for Europa, velkendt af talrige danske turister, er haven ved Orotava på Tenerife, med et rigt udvalg af især tropiske nytteplanter og -træer, samt den botaniske have i Kandy i Sri Lanka (Ceylon).
Den botaniske have i Kandy, den gamle hovedstad i Sri Lanka (Ceylon), har en omfattende samling af tropiske planter, både prydplanter og nytteplanter.
--