Den årlige nedbør har stor betydning også for haveplanternes udvikling. Der falder næsten dobbelt så megen regn i det indre af Jylland som på Røsnæs.
Ved nedbør forstås regn, sne og hagl, som falder ned fra skydækket; men dug, rim og tåge kan ligeledes give målbare nedbørsmængder. Nedbøren angives i mm vand og måles i regnmålere omkring 500 forskellige steder over hele landet. 1 mm nedbør svarer till liter vand pr. m². Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde for hele landet er 640 mm; men der er stor forskel på nedbørsfordelingen, både geografisk og tidsmæssigt.
Den naturlige floras sammensætning og størrelsen af kulturplanternes produktion på friland er i høj grad afhængig af jordbund og nedbørsmængde, idet jordens dyrkningsværdi er bestemt af jordbehandling, kulturtekniske foranstaltninger og jordens kapacitet for tilgængeligt vand. Alle næringsstoffer, der optages gennem planterødderne, er opløst i jordvandet, og planternes saftstrøm og vandfordampning sikrer, at bladenes spalteåbninger holdes åbne og at den nødvendige kuldioxidoptagelse er mulig.
Af nedbørsmængden fordamper en del, inden den når at løbe ud i farvandene eller synke ned i jorden. Fra farvandene fortsætter den direkte fordampning, og på landjorden sørger plantevæksten for, at en betydelig del af jordvandet igen bliver bragt op i atmosfæren. Ca. 1/6 af nedbøren synker
ned til grundvandet for senere at blive hentet op på en eller anden måde; således videreføres nedbørens kredsløb i vor daglige vandhusholdning. Mange planter, især planter under kultur, ødelægges hvert år af nedbør og specielt den del af nedbøren, der falder som hagl. De opstår ved, at snekorn støder sammen med underafkølede vanddråber og på denne måde overtrækkes af is. Størrelsen af denne type hagl er mellem 2 og 5 mm; men hvis isovertrækket bliver dominerende i forhold til snekornet, opstår der større og tungere ishagl. I Danmark falder der kun sjældent hagl, der er større end hasselnødder; men i ganske få tilfælde kan der i urolig luft dannes ret store hagl, når flere underafkølede vanddråber løber sammen. Faldhastigheden for sådanne kan være over 2 m i sekundet, og specielt i det sene forår eller i det tidlige efterår kan slagskaderne være voldsomme.
Slud- og sneskader optræder ikke sjældent på stedsegrønne planter, idet den våde sne tynger grene og skud nedad eller i værste fald knækker dem. I perioder med kraftigt snefald eller ved drivedannelser kan der også opstå alvorlige skader på løvfældende buske og mindre træer, der ligeledes nedtynges eller knækkes.
Snefald har dog i de fleste tilfælde også en gavnlig virkning. Snefnuggenes gennemsnitlige faldhastighed er kun 1-2 m i sekundet, og de fleste snefaldsperioder er af så kort varighed, at snedækket ikke bliver skadeligt tyngende, men derimod virker isolerende for mange ikke-hårdføre plantearter. Nedbørsmængden afhænger dels af luftens fugtighed, dels af kolde og varme luftmassers bevægelser i forhold til hinanden og endelig af temperaturfaldet med højden. Jo bedre disse betingelser er, jo mere nedbør vil der falde.
Nedbørsmængden kan i reglen ikke dække planternes vandforbrug, fordampningen fra spalteåbningerne og fra jordoverfladen. Fordampningen afhænger af temperaturen, vindhastigheden og luftens fugtighed. Nedbøren må derfor suppleres med kunstig vanding, og størrelsen af begge dele kan kontrolleres ved at opstille en regnmåler, der aflæses en gang om ugen i hele vækstperioden.
Se også artiklen Vanding.