Træmaterialers anvendelse i haven har kun få begrænsninger. Her er trykimprægneret træ anvendt som både gulv og væg ved en opholdsplads.
Danmark er ikke noget udpræget skovland, idet kun 11 % af arealet er dækket af skov. Alligevel er skoven en af vore naturlige råstofkilder, og træ har fundet stor anvendelse; hensigtsmæssigt brugt er træ et både stærkt og holdbart materiale. Tidligere anvendte man træ som næsten eneste byggemateriale, eller man forarbejdede det til værktøj, husgeråd og andre redskaber, og derudover blev en stor del brugt som brændsel. I dag finder en stigende del af træet anvendelse inden for industrien. Træ er på trods af sin styrke stadig et smidigt og nemt forarbejdeligt naturprodukt, og ser man bort fra den egentlige tømmerproduktion af stolper og gavntræ, er der udviklet rige anvendelsesområder for ringere vedkvaliteter i form af trækul, løvtræscellulose, spånplader og andre pladematerialer.
Gavntræets anvendelighed er specielt knyttet til forholdet mellem råmaterialets splintved og kerneved. Splintveddet er den yderste del, altså den yngste del af stammen, mens kerneveddet er den inderste og ældste del, som har større holdbarhed. Træmaterialers kvalitet er imidlertid også afhængig af knastindholdet. Knaster dannes helt inde ved stammens marv og er rester af små eller større grene, der er blevet kastet, som regel p.gr. af dårlige lysforhold i underskoven. Jo større grenene har været, jo større er knasterne også; gavntræskvaliteten i den nederste del af stammen er derfor væsentlig højere end i den øverste. Produktionen af træmaterialer til gartneri- og havebrugsformål udgør i dag en stor del af den samlede tømmerproduktion. Stolper, lægter og brædder anvendes i stor udstrækning til opbygning af pergolaer, hegn, trapper og belægninger af mange slags, især i form af træfliser eller egentlige trægulve.
I gartnerier brugtes træmaterialer tidligere især til opførelse af drivbænke; men aluminium har nu overtaget træets rolle ved bygning af drivhuse; dels skygger aluminiumsprofilerne mindre for planterne i huset, dels vejer de kun lidt i forhold til træ. Træets holdbarhed er også en faktor, man må regne med, når træ sammenlignes med andre materialer. Uimprægneret træ i kontakt med jorden bliver udsat for talrige ned brydningsprocesser , og i løbet af en kort årrække bliver den nederste del af træet omsat og de respektive konstruktioner ødelagt. I takt med den stigende forståelse for, hvad træ kan anvendes til, er der udviklet beskyttelsesmidler, som har ført til trykimprægnering af træet inden anvendelsen. Ved denne proces presses imprægneringsvæsken under højt tryk ind i veddets celler og beskytter dem derefter mod svampeog rådangreb og forlænger levetiden til 20--30 år uden yderligere behandling. Farven er oftest grønlig på trykimprægnerede materialer; men i stolper, især af kerneved, har farvepigmentet vanskeligt ved at trænge helt ind, og den centrale del af stolpen er farveløs; den par dog samme imprægneringsgrad, trods udseendet.
En solgryde, opbygget af trykimprægnerede stolper som tætte palisader. Gulvet er ligeledes af træ, mens bunden er dækket af store håndsten, som om sommeren afgiver varme til gryden.
Se også artiklen Træbeskyttelse.