Alpeklokken har smeltet sig vej op til lyset gennem sneen. Alle plantearters varmebehov styres af en nedarvet mekanisme, afhængig af klimaet i plantens oprindelige hjemegn. Varmen tilføres fra Solen, men kan ændres ved jordbrugerens eller haveejerens kulturforanstaltninger, f.eks. ved læplantning, jorddækning eller opbygning af drivbænke eller drivhuse. Ved sådanne foranstaltninger kan vi kunstigt skabe klimaforhold, så at fremmedartede planter kan trives selv under vore barske forhold. Ved planternes stofskifte udvikles ligeledes varme; fremspirende planter som alpeklokke, erantis og vintergæk smelter sig således vej op gennem snedækket, og forskellige jordbakterier kan ved nedbrydning af forrådnende plantedele i en kompostbunke eller i en mødding udvikle betydelige varmemængder. Dette forhold kan en drivhusgartner kopiere ved at nedgrave halmballer i jorden og tilsætte vand og kvælstofsalte.
Se også artiklerne Frostskader, Fysiogene sygdomme, Opvarmning, Temperatur, Varmebehandling og Varmtvandsbehandling.