Der findes fire forskellige arter af stjernekaktus, der hver især er meget særprægede. På dansk kaldes de alle stjernekaktus; men hver art har sit særlige navn: søpindsvin, gedebukkekaktus, bispehue og falsk bispehue. De stammer alle fra Mexico.
Pleje: Stjernekaktus skal i vækstperioden, der falder om sommeren, have rigelig sol, varme og vand. Om vinteren skal de holdes ret køligt, ved ca. 10°C og i tør luft. Et fugtigt, køligt klima kan give skæmmende gule til brune kuldepletter, der kan medføre forrådnelse og deraf følgende ødelæggelse af planten. Alle arter af stjernekaktus skal have en kraftig, næringsholdig, luftig jordblanding.
Formering: Da stjernekaktus normalt ikke danner udløbere, sker formering ved frø. Frøene er forholdsvis store og mørkebrune; de spirer bedst ved en jordtemperatur på 25°C, og det sker i løbet af få dage. De små frøplanter er meget modtagelige over for svampeangreb, og det er derfor bedst så tidligt som muligt at pode den øverste del af planterne over på kaktusarter med et mere hårdført rodsystem, f.eks. Pereskiopsis; så vokser de hurtigt videre. Efter nogle år er de blevet så kraftige, at de igen kan skæres af grundstammen og selv danne rødder, så at de kan vokse videre på egen rod. Således opnås kraftige, kompakte planter.
Arter:
Astrophytum asterias, søpindsvin eller søstjerne, er et af de bedste eksempler på symmetri i planteverdenen. Planterne, der i naturen ikke bliver meget over 3 cm høje, er for det meste inddelt i 8 lige store dele. På hver del findes en række hvide, uldhårede, tornløse areoler (tueformede fortykkelser), hvorved planten får en vis lighed med et søpindsvin. Efter at planten var blevet opdaget 1843 af baron von Karwinsky, gik der kun få år, før den blev glemt igen, og først i 1923 blev den genopdaget og bragt på markedet til fabelagtig høje priser. Blomsterne er silkeskinnende gule med rødt bæger og ca. 7 cm store. Også nye planter blomstrer, blot der tages hensyn til planternes krav til varme.
Astrophytum capricorne, gedebukkekaktus, gedebukkehorn eller bukkehorn, kan blive op til 25 cm høj. Den har 5-10 skarpe ribber, besat med ca. 7 cm lange, drejede torne; heraf de danske navne. Planten er grøn og dækket med hvide, uldhårede pletter. Blomsterne er ca. 7 cm store, skinnende gule med et dybrødt svælg og udvikles fra toppen af planten.
Bispehue er det danske navn på denne stjernekaktus-art (Astrophytum myriostigma). Det er en kaktustype uden torne.
Astrophytum myriostigma, bispehue, biskophue eller flyverhjelm, har ikke egentlige torne; men de 5, undertiden 8 ribber er dækket af et stort antal hvide, uldhårede totter. Meget gamle planter kan blive godt 60 cm høje; men i kultur når de sjældent denne højde. Blomsterne udvikles i store mængder; hver blomst er 4-6 cm og silkeskinnende lysegul.
Denne art af stjernekaktus (Astrophytum ornatum) kaldes på dansk falsk bispehue.
Astrophytum ornatum, falsk bispehue, er i begyndelsen kugleformet, men bliver senere søjleformet. I sit hjemland Mexico kan den blive op til 1 m høj. Den er for det meste otteribbet, mørkegrøn og dækket med hvide uldpletter, der er samlet i fjerlignende rækker. Tornene er spidse, 5 cm lange og gule til brunlige. Blomsterne er kanariegule og ca. 9 cm store; men planten blomstrer sjældent i stuen.