Familie: Araceae - Arumfamilien.
Hjemsted. Tropisk Amerika.
Vækstform: Ca. 1 meter høj, opret, urteagtig plante med jordstængel.
Blade: Langstilkede, hjerteformede, smalle, mørkegrønne.
Blomster: Bittesmå, gule, samlet i tæt aks eller kolbe. Akset omgivet af stort hylsterblad, som er holdbart i mange måneder - mørkerødt, lyserødt eller hvidt, afhængigt af sorten.
Anvendelse: Både som blad- og blomsterplante. Trives godt som stueplante.
Pasning: Vækstperioden er fra februar til september. Moderat gødskning og vanding i denne tid. Tåler ikke direkte sol, for stor saltkoncentration i jorden eller udtørring. Vandes bedst ved hel neddypning i lunkent vand. Blødt vand må foretrækkes, ligeså halvskygge og fugtig luft. Hyppige overbrusninger. I hvileperioden oktober-januar stadig ikke udtørring, absolut ingen gødskning, temperatur ikke under 15°C. Omplantning tidligt forår - må aldrig plantes for dybt.
Jord: Let og porøs: en blanding af sphagnum, tilsat bladjord og trækul - eller sandblandet enhedsjord.
Formering: Deling af ældre planter. Mikroformering.
Problemer: Brune bladrande i for tør luft, for tør jord og for stærkt lys. Røde spindemider.
Sorter: 'Holtkamp' - mere dybtrøde hylsterblade.
- 'Guatemala' - langstilket, buklet hylsterblad.