Det botaniske slægtsnavn Taxus er et gammelt romersk navn på planten. Slægten omfatter 7 arter og består af stedsegrønne buske eller mindre træer. Alle arter er vildtvoksende på den nordlige halvkugle; de ligner hinanden og blev tidligere betragtet som geografiske former af en enkelt art. Planterne vokser langsomt; veddet er tungt, hårdt, elastisk og uden harpiks. Nålene er ofte toradede, linjeformede, mørkegrønne på oversiden og noget blegere på undersiden. Planten er tvebo; der findes både han- og hunplanter. Frøanlægget udvikles til et bærlignende, brunt frø med grøn, senere rød, saftig frøkappe.
Alle grønne dele af planten samt frøkernerne er meget giftige. Frø og frøkappe fortæres af fugle, der kun fordøjer kappen, idet selve frøene går ufordøjet gennem tarmkanalen og på denne måde spredes.
Vækstkrav: Taks vokser bedst i tilpas fugtig, næringsrig jord i halvskygge eller skygge. Planten bør beskyttes mod stærk blæst, der især om vinteren kan ødelægge skud og nåle; men den er i øvrigt fuldt hårdfør.
Pleje: Arterne formeres ved frø, der sås efter afvaskning af frøkappen eller umiddelbart efter modning. Frøet sås i jævnt fugtigt sand og spirer efter 1 til2 år, hvorefter småplanterne prikles på bed på en skyggefuld plads på friland. Efter yderligere 1 til 2 år beskæres rødderne, og planterne udplantes på ny på bed i skygge. Sorter uden symmetrisk vækst kan formeres ved stiklinger, der tages af enårige skud og stikkes i grus i kasser. Planten kan også formeres ved podning i det tidlige forår i drivhus, hvor grundstammer af almindelig taks (Taxus baccata) anvendes. Stiklinger vokser langsommere end podede planter og danner ofte brede, ret lave buske.
Anvendelse: Taks er en ideel plante til haver; den kan anvendes på flere måder og tåler kraftig beskæring, der foretages i august. Den er velegnet til underbeplantning, som fritvoksende, sammen med andre stedsegrønne træer og buske eller som klippet hæk.
Arter:
Almindelig taks (Taxus baccata) er vildtvoksende i Danmark på en lokalitet ved Munkebjerg, Vejle, hvor bestanden er fredet. Artsnavnet baccata betyder bæragtig og hentyder til den røde frøkappe. Planten kan opnå en høj alder. I Danmark vokser det største eksemplar ved Bromølle på Sjælland og er omkring 150 år gammelt. Undersøgelser i England har vist, at træet kan blive langt ældre, op til 1000 år, med en stammeomkreds op til 10 m og en højde på 10-25 m. Barken er mørkebrun og stammen ofte let vredet og ujævn. Nålene, der bliver siddende i mange år, har korte stilke og er nedløbende, på sideskud toradede, indtil 3 cm lange og bløde. Planterne blomstrer i det tidlige forår. Hanplantens blomster er talrige og iøjnefaldende, mens hunplantens blomster er næsten skjult og sidder enlige. I august-september bliver frøkappen lysende rød og omgiver da helt det brune, svagt tokantede frø.
Taks (Yaxus baccata), hanplante med blomsteranlæg.
Amerikansk taks (Taxus brevifolia), der er vildtvoksende i det nordvestlige Amerika, er et træ med tynde, vandrette eller noget hængende grene. Kronen er bredt pyramideformet, og nålene er tydeligt toradede og brat tilspidsede. Frøene er 2-4-kantede. Især de unge planter bør have en let vinterdækning.
Japansk taks (Taxus cuspidata) bliver som ældre et træ med udbredte eller oprette grene. Nålene, der har en tydelig stilk, er brat brodspidse med mørkegrøn overside med midterrille og gullig underside på grund af to brede, gule bånd. De toradede nåle er svagt 3-4-kantede. Sorten 'Nana' bliver en indtil 4 m høj busk, der i de første år har en meget kompakt vækst. Taxus media er en hybrid mellem almindelig taks og japansk taks og har en blanding af begge forældres egenskaber. En række sorter dyrkes og er meget hårdføre.
Sorter: Almindelig taks er meget formrig, og der findes en lang række sorter.
'Adpressa' er et lavt træ eller en busk med bred, uregelmæssig vækst og 5-10 mm lange, spidse nåle.
'Adpressa Aurea' har langsom vækst og nåle, der i det tidlige stadium er gulgrønne.
'Dovastonii' har kraftig, bred vækst og kransstillede, overhængende unge grene og meget mørkegrønne, 2-3 cm lange nåle. Denne sort er især velegnet som solitærplante.
'Fastigiata' har en tæt, søjleformet vækst og oprette grene og kviste. Nålene er skinnende sortgrønne. God som solitærplante.
'Lutea' har en kraftig, bred vækst, mørkegrønne nåle og lysegule frugter, og
'Repandens' har bred, næsten krybende, dværgagtig vækst og bløde, blågrønne nåle.
Taks tåler beskæring og kan formes til en dekorativ portal eller tætte, stedsegrønne hække.
Taks (Taxus baccata}, hunplante med røde bærkogler, hvis kerner er meget giftige.