Stige

Ingen haveejer kan klare sig uden en stige til frugtplukning, beskæring osv., og har man hus på grunden, er der tagrender, som skal renses, udvendigt træværk, der skal males m. m. Havestigen skal være. lavet af lette materialer, være let at flytte og være stærk; den skal desuden helst ikke have for tynde ben, da den så er tilbøjelig til at bore sig ned i løs jord og stå skævt. Den fritstående stige (trap­pestige) kan være nyttig ved klipning af

høje hække, nedplukning af frugt på frithængende grene o. lign.; men i al­mindelighed vil en stigetype, der er spids oventil og derfor falder godt til i en grenvinkel, være den mest anvende­lige. Har man en høj hæk, er den dog uegnet; men det klarer den fingernem­me let ved foroven at påsømme et bræt, så at stigen kan hvile mod hæk­ken; på den måde kombineres den tunge og uhåndterlige brandstiges for­dele med den lethåndterlige havesti­ges. Mastestigen, der består af en en­kelt pæl med tværtrin, kræver akroba­tiske færdigheder af benytteren og bør næppe anbefales på trods af, at den er den mindst pladskrævende og lettest manøvrerbare af alle. Aluminiumsstiger er de mest holdbare; men trinene kan være glatte i fugtigt vejr, og rørformede trin kan være ubehagelige at stå på, dersom man ikke bruger træsko. Trykimprægnere­de træstiger er nemme at stå på; man undgår, at stigen tørrer ind, så at trinene løsnes.