Elm er et meget kraftigt, hurtigtvoksende og grådigt træ, der ofte anvendes som vej træ og gadetræ. På landet bruges elm i læplantninger og som enkelttræ i store landbohaver. Derimod hører den ikke hjemme i en lille have, hvor den snart vil tage lys, luft og næring fra alle andre planter. Alligevel træffes elmen almindeligt, ikke mindst i ældre haver. Her viser det sig dog tit, at elmen er kommet til ved en fejltagelse, ganske simpelt som en ukrudtsplante, hvis frø i ubemærkethed har fået lov at udvikle en beskeden kimplante, ofte inde mellem buske eller allerværst midt inde i en skelhæk. På få år står her nu et stort træ, som man måske ikke »nænner« at rydde, men man vil fortryde det bittert. Ikke alene er elmen en slem konkurrent for de øvrige planter i haven; det skygger "også for husets beboere. Efter "en kort årrække er elmen blomsterdygtig. Af de smukke røde, kugleformede blomsterhoveder i det tidlige forår udvikles »manna«, nødder med en oval flyvevinge. I gode »mannaår« danner et" enkelt træ titusindvis af frø, som spredes både i ens egen og i naboerne s haver i en vid omkreds.
Elmen bør derfor »hades«, så snart man bemærker den, og helst trækkes eller graves op med rod.
Er planten spiret frem inde i en hæk, kan opgravning være umulig. Hvis man her nøjes med at skære toppen af elmen helt ned til jorden, vil den livskraftige elm hvert år skyde nye skud fra grunden, så klippearbejdet nærmest bliver et sisyfos-arbejde.
Elmen er let kendelig på sine aflange, omvendt ægformede blade med den takkede rand og bladpladen, der er ru som sandpapir.
--