Allerede i middelalderen blev det vilde skovæble kaldt abild eller skovabild, et navn, som er i nær slægt med ordet æble. Endnu findes det vildtvoksende i de danske skove, især på muldrig jordbund sammen med ask, hassel, hyld, kvalkved, tjørn og ær. Det er et lille træ, som sjældent bliver over 7 m højt; det er tæt forgrenet med en masse kortskud, forsynet med grentorne. Barken er brunlig, og bladene er ægformede og let savtakkede. Blomsterknopperne er røde, blomsterne store, vellugtende, rosahvide og med gule støvknapper. Frugten er et 2-4 cm stort, kuglerundt æble, der er gul-grønt med rød solside; frugtkødet er hårdt, besk og surt.
Vækstkrav: Skovabild vokser i næringsrig muldjord i sol eller halvskygge; den tåler blæst, træk og kulde.
Pleje: Skovabild formeres ved frø. Det er en hårdfør plante, som ikke kræver nogen særlig pleje. Ved udtynding kan man give lidt mere lys til kronen; men sårene fra beskæringen giver blot mulighed for dannelsen af endnu flere knopper og sideskud, så at kronen hurtigt bliver tæt igen.
Skovabild (Malus sylvestris) findes vildtvoksende i mange løvskove i Danmark. Blomsterne har en fin duft.
Anvendelse: Skovabild kan især anvendes i fritidshaver, læhegn, vildtplantninger og i skovbunden i lyse skovplantninger, hvor eg, ask, elm og ær er de dominerende træer. Den kan ikke anbefales til almindelige prydhaver.
Varieteter: Skovabild er en af forfædrene til vore dyrkede æbler, som af botanikerne kaldes Malus sylvestris ssp. mitis var. domestica. En anden varietet dyrkes som prydæble under navnet Malus sylvestris ssp. mitis var. niedzwetzkiana.
Se artiklerne Prydæble og Æble.