Tamarisk er løvfældendebuske, der er hjemmehørende i den sydlige og vestlige del af Europa samt Indien og Kina. Væksten er ofte åben og på ældre planter riset og uskøn. Grenene er
tynde, oprette, noget udbredte og delvis overhængende. Specielle kortskud, blad- eller nålelignende, men assimilerende, kan iagttages hos denne planteslægt. Bladene er meget små; de er nåle- eller skælformede og sidder meget tæt, så at de ofte dækker skuddene helt. Blade og kortskud har samme farve og fældes på samme tid om efteråret. Blomsterne er ligeledes små, samlet i tætte, endestillede toppe på samme års skud, eller de er samlet i klaser på et år gamle skud. Frugten er en enrummet kapsel.
Vækstkrav: Mange tamarisk-arter er ikke hårdføre i Danmark, hvorfor de skal udplantes på beskyttede steder på lette, næringsrige jorder; men de tåler dog anvendelse på mager sandjord i noget læ. Skyggefulde voksesteder tåler de slet ikke; ikke blot bliver blomstringen svag, men hele væksten bliver spinkel og umoden.
Pleje: Tamarisk-arterne formeres bedst ved træ- eller urteagtige stiklinger, og roddannelsen vil oftest være god. Selve rodnettet er meget forgrenet, men spinkelt, og omplantninger kan derfor være vanskelige. Opbinding kan være nødvendig p.gr. af vækstformen, og tilbageskæring efter blomstringen kan være nødvendig for at forebygge tilbagefrysning.
Arter:
Tamarix gallica er en 1-3 m høj busk med tynde grene og rødbrune langskud. Væksten er bred og bladene glatte og friskgrønne. De lyserøde blomster sidder i oprette klaser eller endestillede toppe og udvikles på de 1 år gamle skud i august. Almindelig god hårdførhed forekommer; men i strenge vintre vil størstedelen af planten gå til og må bortskæres.
Tamarix mannifera hører hjemme i ørkenområder i Mellemøsten, hvor den udsuges af skjoldlus, som udskiller en sukkerholdig saft, der størkner og falder af i småklumper. Det antages, at dette har været den i Bibelen nævnte manna (se artiklen Manna).
Tamarix odessana er en lille, kun meterhøj busk med opret og bred vækst. De yngre skud er oftest gulbrune, bladene grågrønne og nåleformede, og blomsterne er små og blegrøde; de fremkommer i juli i store, løse stande, der sidder til midten af september. Anvendes bedst i forgrunden af busketter eller i staudebede.
Tamarix parviflora bliver en 2-3 m høj busk med løs og åben vækst. Grenene er lange, brune eller rødbrune, ofte overhængende. Bladene er små, nålelignende og lysegrønne. De lyserøde blomster fremkommer i store mængder og er samlet i overhængende klaser på de ældre skud i juni. Arten har en rimelig god hårdførhed, men kan fryse tilbage på udsatte steder.
Tamarix pentandra er en meget variabel art; den bliver en stor busk eller et lille træ, men når kun sjældent op over 3 m's højde. Væksten er åben og slank med oprette, rødbrune grene. Bladene er grønne eller blågrønne, og løvspringet falder allerede i maj. Blomsterne er lyserøde og sidder samlet i store endestillede, åbne toppe på de etårige skud; de udvikles i august-september. Arten er den mest anvendte og smukkeste, idet væksten er god og blomstersætningen rigelig; men arten er ikke så hårdfør som de andre her nævnte arter. Den kan espalieres op ad mure og raftehegn.
Tamarix pentandra er vor smukkeste og oftest dyrkede tamarisk. Blomsterrigdommen er stor og den overhængende vækst graciøs. Desværre er den ikke fuldt hårdfør og må i reglen vinterdækkes.