Agertidsel trives især på frugtbar, kalkholdig lerjord. Den var tidligere meget almindelig på landbrugsarealer, på udyrkede arealer og på byggepladser. I mindre velholdte haver har den store muligheder for at brede sig med sine kraftige jordstængler, som kan findes helt nede i to meters dybde. Hernede kan den hente vand og næring, så den kan holde sig friskgrøn. selv i tørre somre, hvor andre planter gulner eller visner.
Planten bliver indtil 150 cm høj. Bladene har ingen stilke, bladranden er tornet. Blomstringen indtræffer i juli-august. Planten er særbo; det vil sige, at der findes planter med hanblomster og planter med hunblomster. Hanplanternes kurvblomster er kugleformede og rødlige, hunplanternes er valseformede og violette. Efter frugtmodninger; dannes et fjerformet fnok, som sørger for frøenes vind spredning over store afstande.
I haven bekæmpes agertidslen bedst ved stadig at fjerne de grønne plantedele, så snart de viser sig over jorden. Det udmatter planten, så den til sidst går ud. Hen i september og oktober dannes en masse nye grønne skud. Dem må man være særlig opmærksom på og fjerne dem ved håndhakning inden vinterens komme.
På ubevoksede arealer som gårdspladser eller byggegrunde, før der er tænkt på anlæg af have, kan agertidslen fjernes ved vanding med en opløsning af 15 gram natriumklorat pr. kvadratmeter. På skrånende terræn kan dette giftstof dog brede sig til kulturplanter i nærheden og ødelægge dem.
--