Den gule gåseurt kan minde en del om den gule okseøje. Det er en flerårig plante, som kan blive omkring 50 cm høj. Bladene er fjersnitdelte med savtakkede flige. Blomsten er en kurvblomst, hvor både skivekroner og randkroner er rent gule. Den blomstrer fra juni til september.
Både det danske og det latinske navn antyder, at planten tidligere anvendtes til tekstilfarvning.
Gåseurt er en nøjsom plante, der i naturen træffes på tørre markdiger, på græsklædte skråninger og i græsmarker. Som haveukrudt findes den især i landhaver eller i nyanlagte haver på ompløjet markjord. planten vokser især på kalkholdig jord og kan anvendes som »kalk-indikator«. Hvor den trives, giver den et fingerpeg om, at her kan man dyrke alle slags haveplanter, som kræver en basisk jord med et pH på omkring 7. I Danmark viste den sig første gang i 1796.
Hvor gåseurten vokser i almindelig havejord, er den let at trække op med rod. Den bliver aldrig noget besværligt ukrudt. Tværtimod kan man ofte med fordel anvende den som en dekorativ haveplante - ikke mindst i fritidshaver med et naturligt præg. Gåseurten vil her være velegnet som indslag i en vedvarende blomstereng. For at give planterne mulighed for at sprede sig, bør toppen med de visne blomsterstande først slås af sent på efteråret eller i det tidlige forår.
Også andre ukrudtsplanter kan dyrkes under kontrol i haven og derved være med til at øge havens blomsterrigdom. Kraftig vækst er et særkende for de fleste ukrudtsplanter, mens gåseurten har en ret moderat vækst. Den er derfor let at holde i ave.
Dens nære slægtning, AGERGÅSEURT (Anthemis arvensis), har hvide »margeritblomster«. Det er en tæthåret plante med grenede stængler, to gange fjersnitdelte blade og ret små blomster. I modsætning til de forskellige kamilleblomster og til okseøje har gåseurten ingen duft. Den vokser mest på tørre, kalk fattige og udpinte jorder.
--