Bueliljen tilhører narcisfamilien og er nær beslægtet med klivia og septemberlilje. Den har fået sit navn fra de snævert tragtformede blomster, der er let buede og noget hængende. Bladene er mørkegrønne og sværdformede, undertiden lidt spiraldrejede. Bueliljen stammer fra Sydafrika, hvor den blomstrer om sommeren, dvs. i perioden november til februar, men herhjemme blomstrer den normalt i maj-juni.
Der findes adskillige arter, og de falder naturligt i to grupper.
Planterne i den ene gruppe er ret lave, 15-30 cm, har forholdsvis små løg, der er 2-3 cm i diameter, og holder ingen hvilepause om vinteren, hvorfor de skal passes med vand og næring hele året. Til denne gruppe hører Cyrtanthus mackenii, der har hvide, duftende blomster, og Cyrtanthus ochro/eucus med gule blomster. Af disse arter har man frembragt krydsninger, der har vist sig værdifulde som afskæringsblomster.
Den anden gruppe er højere og kraftigere, har større løg på 5-10 cm i diameter og holder hvil om vinteren. I hvileperioden visner bladene, og løgene skal stå tørt, endda ved mindst 10°C. Til denne gruppe hører Cyrtanthus angustifolius, som har lyserøde blomster, Cyrtanthus obliquus, der med sine smukke røde blomster utvivlsomt er en af de bedste arter, og Cyrtanthus sanguineus, der er blodrød.
Bueliljen kan være en spændende fornyelse til vinterhaven.
Vækstkrav: Bueliljen kræver ikke blot en kraftig jord, men også rigelig tilførsel af vand og næring i vækstperioden under og efter blomstringen. Jorden må dog samtidig være meget veldrænet, og planter man i potter, anbefales det at lægge et lag knuste potteskår i bunden. Den formeres ved forsigtig fradeling af sideløgene. Måske har man endnu ikke set så meget til bueliljen her i landet, men fx i Frankrig og Holland - hvor den heller ikke er vinterhårdfør - er der stor interesse for denne spændende fornyelse, og der er ingen tvivl om, at den kommer.
Læg løg af buelilje i en urtepotte af ler, ikke en plastpotte. I bunden lægges et godt dræn af knuste potteskår eller grove perlesten. Vand aldrig i hvileperioden, når toppen er visnet.