Logo

Frytle - Luzula

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frytle - Luzula

Frytle-slægten omfatter ca. 80 arter, hvoraf de 14 findes i Norden, heraf 7 i Danmark. De er flerårige urter med græslignende, i randen blødhårede bla­de, der sidder i tre rækker op ad stænglen. Ved stænglens basis findes en bladskede, der lukker sig helt om­kring denne. Blomsterne sidder i en oftest stærkt sammensat stand. De er små, regelmæssige, undersædige og har 3 + 3 små hindeagtige blosterbla­de, en eller to støvbladkredse samt en tretallig støvvej med udelt griffel og tre lange argrene. Frugten er en enrum­met kapsel med tre ret store frø, der spredes af myrer.

 

Stor frytle (Luzula sylvatica) vokser i skove på morbund.

 

Arter: Bleg frytle (Luzula luzuloides) vokser vildt i Danmark. Væksten er løst tuedannende, de blomsterbæren­de stængler bliver 30-50 cm høje, og blomsterne er undertiden rødlige.

 

Håret frytle (Luzula pilosa) har 1 cm brede blade og 25-30 cm høje stængler med tyndstilkede blomster, der sidder enkeltvis og er samlet i en åben kvast. Blosterbladene er brunlige med hvid hindekant. Vokser på morbund i skove i Danmark.

 

Mangeblomstret frytle (Luzula multi­flora) har 20-30 cm høje stængler, der hæver sig fra tætte tuer. Blomsterne er brunlige. Udbredt i Norden, hvor den vokser på heder, i moser, skove og krat, især på morbund.

 

Markfrytle (Luzula campestris) er en løst tuedannende plante med 15-20 cm høj stængel og brunlige blomster i tætte nøgler. Planten er almindelig i Danmark og en af vore tidligst blomstrende planter; bladene er grønne hele året. Vokser på græsklædte skrå­ninger i skove, på heder, klitter og overdrev.

 

Snefrytle (Luzula nivea) har 30-90 cm lange stængler med snehvide blomster­aks. De 30 cm lange stedsegrønne blade med hårede kanter er samlet i lette tuer. Den er hjemmehørende i Alperne og Appenninerne og er veleg­net som haveplante. Den udvikles smukkest i skygge.

 

Stor frytle (Luzula sylvatica) er en kraftig, tuedannende plante med 20-25 cm lange, stedsegrønne blade og 75 cm høje stængler med blomster i en åben top. Denne plante anvendes især i haver.

 

Sorten Luzula sylvatica 'Margi­nata' har brogede blade; Luzula sylva­tica 'Tauernpass' bliver ca. 20 cm høj og har en mindre kraftig vækst end selve arten.

 

Anvendelse: Frytle kan anvendes i skyggefulde haver, under buske og større træer samt i havens »skovbryn«. De trives godt på nordsiden af stendi­ger og i skyggen af mure og husvægge.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.454 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her