Gåseurt - Anthemis

Det danske navn gåseurt er egentlig et smædenavn, der antyder, at ikke en­gang gæssene vil æde den, hvor den spirer frem mellem brostenene på gårdspladsen. Gåseurt danner tæt for­grenede planter med findelte, finnede blade og små kurve, der kan minde lidt om blomsterstandene hos okseøje. Randblomsterne er ret korte, hvide eller gule og sidder samlet om den store gule skive i midten.

Sankt johannes-gåseurt (Anthemis saneti-johannis) med orangegule kurvblomster.

Vækstkrav: Gåseurt er en nøjsom plante, der i naturen findes på tørre markdiger, på græsklædte skråninger og i sandede græsmarker. Det er en såkaldt nitratplante, der især viser sig, hvor der samles meget kvælstof i jor­den. Den blomstrer riges t i fuld sol.

Pleje: Gåseurt formeres ved frøudsæd, straks efter at frøet er modent hen på eftersommeren. Ældre planter kan med forsigtighed deles lige efter af­blomstringen. Som blomsterplante kræver gåseurt kun lidt pleje. Den kraftige forgrening medfører, at opbin­ding sjældent er nødvendig. Efter før­ste blomstring kan planterne skæres forsigtigt tilbage, og stænglerne vil da udvikle nye blomster i det tidlige efter­år. Man kan have besvær med at få planterne til at overvintre, især hvis jorden er stiv og våd. Ved nedskæring om efteråret fremmes mulighederne for frostskader. Derfor bør tilbageskæ­ring foregå i det tidlige forår, selvom plantens vinterdragt ikke er særlig de­korativ. Foretag let dækning med løse granris.

Anvendelse: Gåseurt hører hjemme i den vilde danske flora; ofte optræder den som ukrudt på græsmarker og i køkkenhaver. Den bliver dog aldrig et besværligt ukrudt. Tværtimod er den en dekorativ haveplante, ikke mindst i fritidshaven eller i en blomstereng. I blomsterhaven kan den anvendes sam­men med både enårige og flerårige blomsterplanter . Den er meget hold­bar som afskæringsblomst og bør der­for plantes eller sås i snithaven eller snitbedet.

Gåseurter kan som her være dominerende i den naturlige blomstereng og er lige så smukke i fritidshaven.

Farvegåseurt (Anthemis tinctoria) blev tidligere anvendt til tøjfarvning. Nu en værdifuld haveplante. Her ses sorten 'Kelwayi'.

Arter:

Agergåseurt (Anthemis arven­sis) vokser vildt i Danmark på marker og langs veje. Det er en tæthåret plante med grenede stængler, to gange fjersnitdelte blade og ret små blomster med hvide randkroner og gul skive. I modsætning til kamille og okseøje har gåseurtens blomster ingen duft. Plan­ten optræder som enårig eller toårig. Den kan anvendes i blomsterenge i fritidshaven.

Farvegåseurt (Anthemis tinctoria) fin­des forvildet langs veje og diger og er oprindelig dyrket som farveplante, hvad både dens danske og dens botani­ske navn antyder; tinctoria stammer fra det latinske tingere = at farve. Det er en staude med 50 cm høje stængler og to gange fjersnitdelte blade med store dekorative kurvblomster, hvor både skive- og randblomster er gule. Særlig velegnet til dyrkning i haver er den rent gule sort 'Kelwayi'.

Kaukasus-gåseurt (Anthemis bieber­steiniana) er en vintergrøn staude, der hører hjemme i de kaukasiske bjerge. Planten bliver kun 15-20 cm høj og har gråt behårede stængler og blade. Dens guldgule kurve blomstrer fra maj til juli. Den er velegnet til tørre, sandede voksesteder ved en terrasse, på et stengærde eller i et stenbed. Den skal have veldrænet jord for ikke at fryse væk om vinteren. Sørg desuden for dækning med granris og vissent løv.

Romersk kamille (Anthemis nobilis) bliver 20 cm høj og blomstrer fra juli til september. Skiveblomsterne er gule og randblomsterne hvide. Lige siden det 16. årh. har romersk kamille været dyrket ikke alene i Italien, men også i Frankrig og Belgien, hvor blomsterho­vederne blev anvendt ved tilberedning af bestemte likører. Til kamillete blev blomsterne anvendt på samme måde som de egentlige kamilleblomster.

Sankt johannes-gåseurt (Anthemis sanc­ti-johannis) er en smuk haveplante med orangegule kurvblomster. Hele planten er grågrøn og bliver 40 cm høj. I blomsterbede kan man få smukke farvevirkninger ved sammenplantning af de tre gåseurter: den gyldengule tinctoria. den bleggule 'Kelwayi' og den orangegule sancti-johannis. even­tuelt kombineret med violette salvie og lavendel.