Verbena var hos romerne benævnelse på planter eller grene, der blev anvendt til bekransning, ofring eller i medicinen. En af arterne, der vokser i Middelhavslandene, Verbena officinalis, har da også været anvendt som lægeurt.
Det er oftest urter med modsatte blade og aksformede eller halvskærmformede, midtpunktsøgende blomsterstande. Blomsten er svagt uregelmæssig, og frugten er en firdelt spaltefrugt med små, nødagtige delfrugter.
Jernurt (Verbena venosa) breder sig stærkt med underjordiske udløbere. Bør overvintres frostfrit.
Vækstkrav: Ret mager, let jord på varm, solrig plads. Bør aldrig plantes i nygødet jord.
Pleje: Formeres oftest ved frø, der sås i marts i hus. Når planterne begynder at udvikle løvblade, prikles de i kasser for senere at pottes. Potterne stilles i koldhus eller i bænk indtil slutningen af maj, hvor de efter afhærdning udplantes. Under væksten er nogle skud tilbøjelige til at blive lange; disse toppes eller nedkroges.
Anvendelse: Rabat, kant eller altankasse. De købes om foråret i jordpotter eller urtepotter og udplantes, når der ikke er risiko for nattefrost. Er ikke holdbare som afskårne.
Arter og sorter:
Verbena bonariensis er en 90 cm høj staude med mørkviolette blomster i aks. Dyrkes som enårig.
Verbena canadensis er ligeledes en staude, men dyrkes som enårig urt. Sorten 'Compacta' har purpurrøde blomster med hvid midte.
Verbena hybrida er den almindeligste havejernurt. Planten er fremkommet efter krydsning mellem flere arter, og der findes en række lave, rigtblomstrende sorter: ' Amethyst' med blå blomster med hvid midte; 'Blaze' med lysende skarlagen blomster; 'Dannebrog' med skarlagen og hvide blomster; samt 'Starlight' med blå og hvide blomster.
Verbena officinalis, lægejernurt, er hjemmehørende i Sydeuropa og vokser forvildet nogle steder i Danmark. Det er en enårig urt med indtil 25 cm lange aks med lilla blomster i juli-august. Planten er bitter og adstringerende, anvendtes tidligere mod hoved- og ørepine og indgik ofte i blandingsmedicin sammen med øl eller honning. Verbena venosa breder sig ved hjælp af hvide, underjordiske udløbere, som i milde vintre kan overvintre i haven. Det er dog sikrest at grave planterne op om efteråret og overvintre dem køligt, men frostfrit. Kan også dyrkes som enårig sommerblomst. Blomsterstanden er smukt violetblå og tiltrækker mange bier.