Solrigt
Vandes rigeligt i vækstperioden om sommeren
Vandes sparsomt i hvileperioden om vinteren
15-28°C om sommeren
5-15°C om vinteren
Vækstform: sympodial
Kompost: B
Dendrobium-slægten er enorm med over 1000 arter spredt over næsten hele Asien. Slægten er meget variabel i vækstformen. Selv blomsterne varierer, og næsten alle farver er repræsenteret, selv de blå nuancer. Dendrobium thyrsiflorum hører til de smukkeste. Denne art vokser i et stort område fra Indien til Kina. Planten er kompakt, men ret høj, omkring 69 cm, med lange bulber og omkring seks blade i toppen. De hængende blomsterstilke kommer om foråret, og de danner store klaser af hvide blomster med gul læbe. Arten blomstrer kun kort tid, omkring to uger, men på grund af sin skønhed er den yderst dyrkningsværdig. En solrig placering med god luftcirkulation samt en tør vinter med lave temperaturer er afgørende for, at den kan blomstre. Den betydeligt mindre Dendrobium farmen, som ligner den meget, er også meget dyrkningsværdig.
--