En fyldtblomstret sort af hedelyng (Calluna vulgaris) med lysrosa blomster i august-september.
Lyng er en fællesbetegnelse for en mængde stedsegrønne, lave buske, som ofte vokser på dårlig og næringsfattig jord. Nogle er bjergplanter, og andre trives bedst på fugtige hedestrækninger. I haven kan lyng anvendes mangfoldige steder: på stenbed, tørrnure, som bunddække eller i særlige lyngbede. Lyngarterne er ikke særlig nemme haveplanter; i hvert fald må man altid sørge for at give dem den rigtige jordblanding og det rigtige mikroklima, for at de kan trives tilfredsstillende. Lyngarterne er i dette værk omtalt i 5 selvstændige artikler, fordelt efter arternes særlige voksemåde eller krav til vokseplads og pleje, nemlig Hedelyng, Kantlyng, Klokkelyng, Lyng, irsk og Rosmarinlyng.
Alle omtalte arter og sorter er optaget i Planteskemaer (se disse) med henvisning til de enkelte artikler.
Se også artiklen Lyngbed.
Lyng kan kun omplantes i overskyet vejr, for rødderne tåler ikke sollys. Plant kun i en godt drænet sandjord med lavt reaktionstal (pH 4), og tilsæt tørvestrøelse eller enhedsjord. Lyng skal vandes i tørkeperioder, men skal aldrig gødes.