Cupressus er et gammelt latinsk navn, der på græsk hedder kyparissos. Ægte cypres er et meget gammelt kulturtræ, der har givet navn til Øen Cypern i Middelhavet.
De søjleformede cypresser (Cupressus sempervirens) præger landskabet i Middelhavsegnene.
Planten, især den høje søjleformede type, er meget karakteristisk og iøjnefaldende i Middelhavsområdet. Træet er rankt med en alsidig forgrening; nålene er skældannede og mørkegrønne. I spidsen af korte grene udvikles blomster af begge køn. Koglerne er træagtige og modner først efter to år. Dækskæl og kogleskæl er sammenvoksede, og ved hvert skæl udvikles mange frø.
Vækstkrav: I Norden dyrkes planten fortrinsvis i potter, der overvintres i koldhus og flyttes ud på friland om sommeren på et solrigt og beskyttet sted.
Formering: Formeres bedst ved frø, der sås om foråret, men kan også formeres ved stiklinger, der tages af modne grene om efteråret, stikkes i grusblandet jord og opbevares i koldhus. Følgende forår vil en svag undervarme fremme roddannelsen. Der omplantes flere gange i almindelig, god jord og i ikke for store potter. Anvendelse: Unge planter er anvendelige til dekoration inde om vinteren og ude om sommeren.
Arter og sorter:
Ægte cypres (Cupressus sempervirens) bliver 20-30 m høj med kogler af størrelse som valnødder.
'Stricta' har en opret, slank, søjleformet krone og er den mest anvendte. 'Horizontalis' har vandret udstående grene og danner en bred, pyramideformet krone.
Cupressus macrocarpa, der vokser i California, minder i vækst om den ægte cypres, men har tykkere grene. Kan i milde vintre overvintre på friland. Cupressus macnabiana vokser i California og i Oregon. Træet har blågrønne nåle og er den mest hårdføre af de nævnte cypresser.
I Danmark og Nordeuropa i øvrigt dyrkes en lang række former af slægten Chamaecyparis. De kaldes populært cypres, men deres korrekte danske navn er ædelcypres (se denne artikel).