Sødgræs hører til topgræsserne og adskiller sig fra aks- og duskgræsserne ved at have tydeligt stilkede eller langstilkede småaks. Navnet hentyder til den søde smag hos de unge strå og korn. Det er fortrinsvis kraftige græsser med centimeterbrede blade og krybende rodstok med mange oprette skud. Blomsterstanden er mangeblomstret med trinde, stakløse småaks. Inderavnerne er uden brod og forsynet med 7 tydelige ribber, mens yderavnerne blot har en enkelt nerve.
Vækstkrav: Sødgræs udvikles bedst og smukkest, når den udplantes på fugtige steder ved søbredder eller lave vandpartier. I naturen forekommer den næsten udelukkende, hvor der er rindende vand; men den trives dog nogenlunde på selv ret tørre jorder. Den er fuldt hårdfør i Danmark.
Arter:
Butblomstret sødgræs (Glyceria plicata) er med sine omkring 100 cm lange, opstigende strå en af de spinklere arter. En del af bladene ses ofte flydende på vandoverfladen; men hovedparten er delvis opstigende. Toppen er rigtblomstrende med sædvanligvis 4-5 grene i de nedre halv kranse. Inderavnerne er butte; heraf det danske navn. Den er vildtvoksende i det meste af landet ved søbredder eller åløb.
Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en af vore højeste vildtvoksende græsarter med sine 100-200 cm. Den anvendes en del som prydplante i haver, hvor den udvikler sig smukkest på fugtig jord. Stråene er ranke og bladene brede med fremspringende køl. Blomsterstanden er en stor, rigt forgrenet top, bestående af talrige 5-8 mm lange, æg-Iancetforrnede og spraglede småaks. Dækbladene er uden brod, men med 7 tydelige nerver. Vildtvoksende ved søbredder i næsten hele landet.
Varieteten Glyceria maxima 'Variegata' har hvidstribede blade og kræver ikke lige så megen fugtighed som arten; den opnår heller ikke så kraftig vækst og er derfor mere anvendelig i mindre haver. Den er smukkest som solitærplante, men breder sig en del.
Mannasødgræs (Glyceria fluitans) har 80-90 cm lange svømmende eller opstigende strå. Toppen er oftest fågrenet med en halv snes tiltrykte, lange og smalle småaks. Var tidligere en værdsat leverandør af de såkaldte mannagryn, som blev indsamlet i stor mængde specielt på Lolland. Vildtvoksende ved ferskvandssøbredder eller åløb med blot en smule rindende vand. Se manchettegningen til artiklen Manna.
Tandet sødgræs (Glyceria declinata) er på størrelse med mannasødgræs. men har kortere blade. Den vokser i tue lignende bestande ved og i ferskvandssøer. Den er først i de senere år blevet opfattet som en selvstændig art.