De første jordbær, der i Norden blev dyrket i haver, var skovjordbær (Fragaria vesca). De afløstes i begyndelsen af det 19. årh. af en indført art fra Nordamerika, skarlagen jordbær (Fragaria virginiana). I slutningen af samme århundrede afløstes disse af mere storfrugtede former (Fragaria ananassa), der var fremkommet ved krydsninger mellem forskellige arter. På dette tidspunkt begyndte jordbærdyrkningen for alvor at få betydning, og i de seneste 50 år har forædlerne koncentreret sig om nye, mere yderige og sygdomsfri sorter.
De fleste storfrugtede jordbær har en ret kort sæson, hvorimod månedsjordbær (Fragaria vesca var. semperflorens), der ganske vist har mindre frugter, kan høstes hele sommeren og langt ind i oktober. De er tillige yderst aromatiske og giver et dejligt syltetøj. Jordbærplanten er en staude med trekoblede rosetblade og lange, flerleddede, overjordiske udløbere. Blomsterne er oftest tvekønnede, men kan være særkønnede og særbo. Den røde, saftige del af »bærret« er frugtbunden, og de egentlige frugter, smånødderne, sidder mere eller mindre indsænket i denne.
Unge, sunde jordbærplanter er rigtblomstrende.
Vækstkrav: Jordbærplanterne trives bedst i en muldrig, ikke for tung lerjord med et reaktionstal på 6,0-6,5, altså en let sur jord. Planterne bør vokse på et solrigt sted og helst i jord, der forinden er gødet med staldgødning eller kompost.
Unge jordbærplanter skal have plads til at udvikle sig, og der skal være plads til at holde jorden løs og ren for ukrudt. Græs og andet uvedkommende helt inde ved planten må fjernes med fingrene, så snart det er stort nok til, at man kan få fat på det.
Sort plastic under jordbærplanterne kvæler ukrudtet og giver en højere jordtemperatur og dermed tidligere høst. Men pas på nattefrosten.
Dækker man jordbærrene med solfangere, får man endnu tidligere frugt, og fuglene kan ikke komme til den. Men fjern solfangeren om dagen i blomstringstiden, så bierne kan klare bestøvningen; ellers bliver der ikke noget at plukke.
Pleje: De storfrugtede jordbær formeres ved stiklinger, der tages fra udløberne. Stiklingerne vokser frem i løbet af juli og skal helst så hurtigt som muligt slå rod og plantes inden juli måneds udgang. Dette kan opnås ved at nedgrave potter med sandblandet jord mellem rækkerne og lede udløberne hen over potterne, så at stiklingerne rodfæstes i disse. Efter at være skåret fri fra moderplanten udplantes de med 45 x 60 cm's afstand. Der kan, hvis jorden ikke er tilført kompost eller staldgødning, gødes med klorfri NPKgødning, ca. 5 kg pr. 100 m". Det følgende forår gødes ikke, da bladmassen så vil blive for kraftig. Ukrudt i jordbærbedet kan undgås ved at dække jorden mellem rækkerne med sort plastic. Den bedste høst fås ved at forny jordbærstykket hvert andet eller tredje år. Ved meristemformering (se denne artikel) opnås sunde planter uden virussyge og uden jordbærål (nematoder).
Månedsjordbær eller immerbær (Fragaria vesca var. semperflorens) formeres ved frø, da planten ikke danner udløbere. Frøet sås i væksthus i marts-april. Planterne prikles, og i slutningen af maj udplantes de på friland med ca. 45 cm's afstand. Når de første blomsterstilke skæres bort, vil planten bære rigelig med frugter i eftersommeren. Den største høst fås det andet år, hvorefter planterne bør fornys. I prydhaven kan månedsjordbær anvendes som kantplante eller som bundplante i en lys »skovbund«.
Månedsjordbær (immerbær) kan blomstre, til den første nattefrost kommer. Lader man kun 3-4 frugter modne på hver blomsterstand, pirres planterne til ekstra vækst.
Sorter: Tidlige er 'Deutsch Evern' og 'J. A. Dybdahl', der begge er ældre sorter med sødtsmagende frugter, men planterne er ikke særlig yderige.
"Zephyr' er en nyere, rigtbærende sort med ret lyse, sødlige frugter.
'Senga Sengana', der modner omkring 8 dage efter 'Zephyr', får mange, middelstore, mørkerøde frugter med syrlig smag. Bærrene er velegnet til syltning og dybfrysning.
'Ilse' er remonterende og udvikler frugter for 2. gang i august-september. Disse har en frisk smag.
Sygdomme og skadedyr:
Meldug (Sphaerotheca macularis) kan helt dække frugterne, og 'Deutsch Evern' er særlig modtagelig. Bekæmpes ved sprøjtning med svovl.
Gråskimmel (Botrytis cinerea) angriber især planter under fugtige forhold og hvor bladmassen er for kraftig. Frugterne rådner og dækkes af den grå, lådne svamp. Bekæmpes med Captan, Jordbærål er nematoder, som angriber hjerteskuddene. Disse farves røde og udvikler flade planter, trykket mod jorden. Undgås ved meristemformering.
Virusangreb, der giver krøllede blade, undgås også ved meristemformering.