Navnet er givet til ære for den engelske botaniker William Brass, som indsamlede planter i Vestafrika i perioden 1782-1783.
Repræsentanter for orkideslægten Brassia forekommer spredt ud over hele det amerikanske kontinent. De er epifytter, dvs. at de i naturen vokser på andre planter uden at snylte på disse. Planterne har ægformede pseudobulber, falske knolde, med 1-3 blade.
Blomsterstænglen fremkommer fra grunden af pseudobulben og bliver 40- høj. Blomsterne er gullige til cremefarvede.
Brassia caudata.
Arter:
Brassia caudata blomstrer i februar-marts med lysegule blomster med brune pletter.
Brassia gireoudeana blomstrer i maj-august med store, gulgrønne blomster med rødbrune pletter.
Brassia maculata blomstrer i juni-august med grønlige-gulbrune blomster med brune pletter.
Brassia verrucosa blomstrer i april-juni med grønlige blomster med cremefarvede og mørkebrune pletter.
Pasning: Brassia kræver en dagtemperatur på 20- og en nattemperatur på 14-. Som dyrkningssubstrat kan bruges en grov jordblanding. I vækstperioden fra marts til oktober skal Brassia ikke have særlig meget lys, ca. halvdelen af det naturlige lys, men den skal holdes godt fugtig. Der tilføres regelmæssigt en smule gødning. I hvileperioden fra november til februar kræver planten meget lys, samtidig med at vandmængden skal formindskes noget.
Formering: Formering sker ved deling, men der må være mindst 3 pseudobulber pr. plante.
--