Logo

Fredslilje - Spathiphyllum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fredslilje - Spathiphyllum

Fredslilje er hjemmehørende i Mel­lem- og Sydamerika og er en varme­krævende plante, der samtidig kræver høj luftfugtighed og som ikke tåler direkte sol. I højsommeren trives den bedst i skygge. Bladene er langstilke­de, lancetformet ovale, og de meget små blomster er samlet i en kolbe, omgivet af et hylsterblad, der er for­met som et blad.

 

Fredsliljens blomster er samlet i en kolbe, omgivet af et gr0nlighvidt hylsterblad.

 

Pasning: I den periode, hvor knopper­ne dannes, er det gavnligt at overbruse

planterne regelmæssigt med kuldslået vand. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 16°C. I vækstperio­den gødes og vandes regelmæssigt. Formering: Fredslilje formeres enten ved deling eller ved frø. Ved deling kan man vælge mellem mange små­planter eller få, men store enkeltplan­ter. Hvis man ønsker store planter hurtigt, deles fuldt udviklede planter. Hver del anvendes som moderplante, hvis sideskud brækkes forsigtigt af og pottes i en luftig jord.

Når disse planter står ved 24-26°C i høj luftfugtighed, vil de i løbet af ca. 3 måneder være fuldt udviklede. Er man interesseret i mange eksemplarer, kan man skære planterne over på en sådan måde, at de deles i en top- og en roddel; men der skal være rødder på både top- og roddelen. Ved potning af topdelen får man hurtigt en stor plan­te. Ved at potte roddelen med ca. 1 cm over jorden, vil der danne sig en mængde skud; hver roddel kan give op til 15 skud, som kan brækkes af, når de er ca. 5 cm høje, og pottes. Det varer ca. 2 måneder, før de små skud bryder ud fra roddelen. Ved frøformering hol­des en temperatur på op til 30°C, og frøkassen dækkes med glas for at holde på fugtigheden.

 

Arter: Spathiphyllum cochlearispa­thum stammer fra Mexico. Bladstilke­ne kan være op til 1 m lange, og blomsterstænglerne er omtrent lige så lange. Hylsterbladet er grønt, mens blomsterkolben først er hvid, senere sort. Det er især bladene, som gør. denne plante dekorativ.

Spathiphyllum floribundum stammer fra Colombia. Bladene er fløjlsagtig mørkegrønne, og blomsterstænglen er længere end bladene. Hylsterbladet er hvidt og blomsterkolben grønlig. En rigtblomstrende, god potteplante. Spathiphyllum patinii stammer sand­synligvis fra Colombia. Bladene er lan­cetformede og skinnende mørkegrøn­ne. Blomsterstænglerne er længere end bladene., Hylsterbladet er hvidt med en grøn midternerve.

Spathiphyllum wallisii har langagtigt lancetformede, blanke blade på ca. 25 x 3-6 cm. Blomsterstilken er ca. 35 cm lang. Det hvide hylsterblad er for­synet med en grøn midterstribe, og blomsterkolben er gul. Arten blom­strer meget og længe og er den mest dyrkede art af fredsliljerne.

 

Sygdomme og skadedyr: Det er kun sjældent, at skadedyr angriber fredslil­je. Derimod kan den angribes af svam­pe, som, især i formeringen, kan forår­sage forrådnelse og dermed ødelægge planterne. For at forebygge sådanne angreb kan man vande med et svampe­middel.

 

Fredslilje er i de senere år blevet en populær potteplante, som kræver varm luft  og meget vand.

Efter ompotning sænkes potteplanten så dybt, at potten er dækket. Tages op, når der ikke bobler luft op. Stilles derefter til afdrypning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (46 stemmer)
Siden er blevet set 25.361 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1289927-03-2020 08:25:35 Melisa
Jeg har en stor fredslilje, hvor blomsterne er blevet helt grønne i stedet for hvid. Den gule kerne/midte i blomsten er også grøn. Selv de nye blomster bliver det allerede efter et par dage. Hvad skyldes det? Vander den 1 gang ugentligt og gøder hver 4. uge.
525522-05-2016 22:42:42 Ingeborg Hansen
Jeg har haft 4 meget store fredsliljer i over halvandet år nu. De står stadigvæk i købepotterne, men købepotterne er nedsænket i store, høje vaser, så potterne står faktisk i vand hele tiden. Det har rødderne det fint med. Blomstringen er sparsom, men de grønne blade er jo også flotte. Der er ingen brune spidser og jeg overbruser ikke. Ingeborg
97505-05-2015 06:52:23 Lilli
Jeg kunne godt tænke mig at jeg kunne se svarene på de spørgsmål der bliver stillet, så behøvede jeg ikke også spørge om : hvorfor bliver bladene brune i spidserne, og kan jeg gøre andet end at klippe dem af ?
97611-08-2013 18:03:21 Per L.
Hejsa. Jeg har købt en fredslilje for et par uger siden i ikea. Den blev straks plantet om i en stor krukke med underskål, hvor efter jeg kun vander den i underskålen. Men den drikker enormt meget vand, så jeg har sat to vandbolde i jorden også. Jeg ville så høre om det er sundt for planten at blive vandet både via underskålen og jorden. Mvh. Per L.
97717-02-2013 19:36:12 Anni Uth
jeg fik foræret en stor flot freds lilje sidst i maj,den havde 4 blomster, men allerede til aften var de brune ,jeg klippede dem af ved jord skorpen og næste dag kom der 2 nye men de blev også brune inden aften, dette fortsatte 1 3 mdr., så plantede jeg den om i en større potte men nu gik den helt i stå der kom ikke flere blomster og ikke nye blade og efter at have haft den i 8 mdr. uden glæde smed jeg den ud , men jeg tænker stadigvæk på hvad der skete jeg gødede og vandede efter den opskrift der var med. er der nogen der har et bud på hvad der gik galt vil jeg meget gerne høre fra dem. M V H. A U
97812-07-2012 12:51:54 Mette B
Hej.... Fredsliljens blomster klippes af når de begynder og visne efter afblomstring. Det samme gør man med bladene hvis de visner. Ofte bliver bladene gule/visne - bliver kedelige at se på, hvis luftfugtigheden ikke er høj nok. Det sker nemt i vores tætte huse, derfor overdouche gerne fredsliljen et par gange om ugen med regnvand - vand fra hanen giver kalkpletter på bladene. Selvom fredsliljen gerne vil have en høj luftfugtighed, kan den ikke lide at soppe i vand, da vil rødderne rådne. Held og lykke med fredsliljen. De bedste sommerhilsner Mette
97912-07-2012 11:28:55 Susanne Skipper
Ja hvorfor får de gulbrune spidser, for lidt eller for meget vand?
98028-02-2012 12:08:20 Ove Olsen
Vi har haft en fredslilje i flere år, og den blomster flittigt men når bladene kommer ud får de allesammen gulbrune spidser, hvad skyldes det ?

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her