Logo

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning


Den allestedsnærværende flittig Lise er lykken for enhver nybegynder som stuegartner. Den ligefrem nyder at blive mishandlet. Skulle det gå galt kan den skæres ned og begyndes forfra med rodslåede stiklinge.


Impatiens betyder utålmodig; det skyldes at dens modne frøkapsler har tendens til at springe op og sprede frøene allevegne. Den tilhører Balsamin·familien med ca. 500 arter, hvoraf de fleste er en eller toårige og kommer fra det subtropiske Asien og Afrika.

 

De almindeligste som potteplanter er Impatiens sultanii og I. holstii der begge stammer fra Zanzibar. Blomsterne har klare farver, de danner en flad krave med spore, og de vil vrimle frem, forudsat at planten står tilstrækkeligt lyst. planterne holder af at stå udendørs om sommeren og kan bruges i bede ligesom den delvis hårdføre enårige Balsamin, som de er nært beslægtede med.


Hybrider fra Ny Guinea kommet i handelen. Det er noget større planter med større blomster og smukt mønstrede blade varierende fra bronzeagtigt grønne med røde ribber til grønne og gultbrogede. De må formeres ved stiklinge for at bevare deres karakter. De er sartere end de almindelige varieteter og bør ikke stilles udendørs.


Den sidste af de almindelige arter er I. petersiana med rødbrune blade og klart røde blomster. Trives den godt, er det den mest spændende af dem. Alle disse varieteter er lette at formere og er smukke og dekorative.


Om foråret og sommeren køber man tætte planter, der lige er begyndt at springe ud. Vælg dem der har en kraftig bladfarve, og se efter at de ikke er befængt med bladlus.

Billede øverst: Et rigt blomstrende eksemplar af Impatiens sultanii.

 

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

Impatiens, en ny Ny Guinea-hybrid

 

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

Impatiens sultanii »Variegata«

 

STØRRELSE: 35·40 cm er en passen· de størrelse, selvom de let bliver dobbelt så høje. Men, ligesom en hel del andre planter, er de smukkest og blomstrer rigeligst, mens de er små.

VÆKST: De gror hurtigt, og strækker sig nemt 25 cm på et år.

BLOMSTRING: Hele sommeren igennem og langt hen på efteråret. Pil knopperne af helt unge planter, det forlænger blomstringssæsonen og giver et kraftigere første flor.

DUFT: Ingen. Det tiltrækkende ved dem er deres farver.

LYS: De skal have rigeligt lys for at blomstre godt, og tåler direkte sol.

TEMPERATUR: De holder af varme om vinteren, 18·21°C men klarer sig på 13·15°C. Plantes de ikke ude fra juni til september, skal de have normal stuetemperatur.

VAND: Vand dem ofte om sommeren, 2-3 gange om ugen. Om vinteren skal de holdes forholdsvis tørre med vand hver 10. dag. Da de er sukkulenter, kan de rådne af for meget vand, mens de ikke er i vækst.

GØDNING: De er ret grådige. Giv dem flydende gødning mindst en gang om ugen.

LUFTFUGTIGHED: Bør ikke douches, da vand på bladene kan medføre svampeangreb.

RENGØRING: Tør eventuelt bladene af med en blød klud eller pensel. Brug aldrig bladglans.

STUELUFT: De klarer samme stueforhold som mennesker.

JORD: De holder af næringsrig jord, f.eks. pottejord nr. 3.

OMPOTNING: En gang årlig er tilstrækkelig. De blomstrer rigest, når rødderne fylder potten.

BESKÆRING: Ranglede planter kan skæres ned til ca. 8 cm om sommeren.

FORMERING: Sæt ca. 10 cm lange skudspidser i vand eller jord om foråret. Bortset fra Ny Guinea-hybriderne, kan de også sås om foråret ved 16·18°C.

LEVETID: De kan holde længe, men da de efterhånden bliver ranglede, vil det være bedre at forny dem ved stiklinge hvert år. Unge planter blomstrer bedre og har en smukkere form.

SELSKABSPLANTER: På grund af deres vækstform, er de nok bedst alene, men de kan for en tid plantes sammen med andre for at lyse lidt op. De skal dog altid stå lyst.

LET / VANSKELIG: Glimrende planter for begyndere.

 

Ompotning


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

1. Pot om om foråret, hvis rød­derne vokser ud gennem pot­ten, eller hvis bladene er blege. Vand igennem.

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

2. Tilbered en nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig kompost nr. 3.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

3. Hold den gamle potte med den ene hånd, støt planten med den anden. Bank potteranden, så planten løsnes.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

4. Uden at skade rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller blyant.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

5 Stil planten midt i den ny potte. Fyld op med ny kom­post.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

6. Tryk komposten sammen. Stil planten skygget og uden vand i 2 dage, det vil stimu­lere rødderne til at søge ud i den friske kompost.

 

Vanding


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

1. Føl på komposten. Er den tør skal den have vand.

 

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

2. Vand oppefra, helst med regnvand. Efter et kvarter tømmes underskålen.

Vand rigeligt om sommeren, men mindre ofte i hviletiden om vinteren.

 

Stiklinge i vand

Stiklinge tages før blomstrin­gen om foråret.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

1. Læg 3·4 små stykker trækul i et lavt glas, fyldt 2/3 op med vand.

 

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

2. Sæt folie over, holdt på plads med elastik. Prik huller i fo­lien med en blyant.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

3. Tag ca. 8 cm lange skud.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

4. Stik stilkene gennem foliet og ned i vandet. Sæt så mange der er plads til.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

5. Når de ny rødder er dannet, tages de op af vandet og pottes i små potter. Pas på de sarte rødder.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

6. Vand og dæk med plastic­pose nogle dage for at holde høj luftfugtighed.

 

Frøformering


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

1. Tilbered en såbakke med drænlag og steril kompost. Så om foråret.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

2. Drys frøet jævnt og dæk med et tyndt lag kompost, ikke tykkere end et enkelt frø. Gennemvand.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

3. Dæk med en glasplade og et mørkt stykke. Vend glasset daglig, komposten må ikke tørre. Stilles ved 16·18°C.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

4. Når frøene er spiret, stilles de lysere og glasset fjernes.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

5. Når frøplanterne er store nok, tyndes de mindste fra, så resten får en indbyrdes afstand på 2-3 cm.


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

6. De pottes enkeltvis, når de er store nok.

 

Hvad gik galt?


Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

1. Ingen blomstring. For mørkt. Stilles lysere.

2. Bladfald. For koldt. Anbringes lunere.

3. Svamp på bladene. For mørkt og koldt. Stilles lysere og lu­nere.

Sprøjtes med et svampemiddel.

4. Små hvide insekter sværmer, når man rører ved bladene. Hvide fluer.

Sprøjt med pyrethrum.

Flittig Lise - Impatiens sultanii - pasning

5. Blade misdannede og klæbrige. Grønne insekter. Bladlus. Sprøjt med pyrethrum.

6. Sodlignende belægninger på bla­dene. Sodskimmel. Lever på bladlusenes ekskrementer. Fjern bladlusene og tør sod­skimmelen af.

7. Bladene bliver blege og plettede. Spind på undersiden. Rødt spind.

Sprøjt med malathion og øg luftfugtigheden.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (25 stemmer)
Siden er blevet set 10.605 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
238622-05-2014 12:28:03 Carl Johan Karkov
Jeg er nybegynder på Flittig Lise området har haft rigtig god hjælp til brug i haven

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her