Logo

Kantbregne - Pteris tremula - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kantbregne - Pteris tremula - pasning


Inden for engelsød-familien udgør kantbregner en af de største grupper med sine ca. 250 arter, fordelt over den tempererede og subtropiske verden. Flere af de varieteter, man dyrker i potter, kommer fra Australien og New Zealand.


Selvom den er blandt de største, hører den til den lettest dyrkede i vore dages tørre stueluft - men den bliver selvfølgelig frodigere i mere fugtig luft. Den stiller blot et absolut krav: den må aldrig tørre ud. De fleste varieteter holder af at stå skygget, men er også gode lyst placeret, undtagen i direkte sol.


Vi dyrker tre hovedvarieteter. Pteris tremula er den største med store, ørnebregnelignende blade, den er ret sprød, grenene brækker nemt. P. multifida »Major« er indendørsarkitektens yndling. Det er en robust bregne med busket vækst og ikke kræsen, hvad angår pasning. P. cretica har mange varieteter, blandt andre nogle med brogede blade. Den er knap så robust som P. multifida, men er alligevel værd at dyrke, og almindelig på markedet. Nogle af dens varieteter har krusede blade og blev tidligere dyrket som skæregrønt. De går under fællesnavnet P. cretica »Wimsettii«. En anden art, P. ensiformis har varieteter med hvide tegninger. De kaldes undertiden sølvbregner. Den bedst kendte er P. ensiformis »Victoriae«.


Når man køber bregner, ser man efter at bladene er sunde, stænglerne ikke brækkede, og at der ikke er brune, visne blade i midten af planten.

 

Billede øverst: Pteris tremula; den største af arterne, vi dyrker indendørs.

 

Kantbregne - Pteris tremula - pasning

Pteris multifida »Major« er mindre og mere busket end Pteris cretica herunder.

 

Kantbregne - Pteris tremula - pasning

De fleste kantbregner er robuste; de tåler også tør luft.

 

STØRRELSE: I en 12 cm  potte kan de blive 40 cm  høje og knap så brede, afhængigt af varieteten. P. tremula, den største, kan dog blive mellem 1 og 20 m høj, selvom den normalt kun er omkring ½ m.

VÆKST: Størrelsen kan fordobles på en vækstsæson.

BLOMSTRING: Da de er bregner, blomstrer de ikke.

DUFT: Ingen.

LYS: Tåler ikke direkte sol, som hurtigt vil svide bladene. Stil dem skygget.

TEMPERATUR: Minimum 10-12°C om vinteren. Normal stuetemperatur om sommeren. De skal helst ikke have over 21°C, medmindre luftfugtigheden er høj.

VANDING: Vandes rigeligt, hvilket om sommeren ved høj temperatur vil sige hver dag. 1-2 gange om ugen om vinteren. Det er afgørende, at pottejorden aldrig tørrer ud, hverken sommer eller vinter. Regnvand er bedst.

GØDNING: Tilsæt halv angivet dosis til vandingsvandet hver 14. dag om sommeren, 1 gang om måneden om vinteren.

LUFTFUGTIGHED: De holder af høj luftfugtighed. Brus dem over med lunkent vand, helst hver dag, eller stil potten på våde sten.

RENGØRING: Den daglige douche skulle være nok. Tåler ikke bladglans.

STUELUFT: Tolerante under de fleste forhold, dog ikke i for tør varme.

JORD: Spagnumblandet pottejord.

OMPOTNING: Bør ompottes hvert forår.

BESKÆRING: Fjern de tørre blade. Har planten været tørret ud, skæres bladene helt ned, og stubbene sprøjtes hver dag med lunkent vand, så vil planten skyde fra bunden.

FORMERING: Gartnere formerer ved sporer om efteråret; men bregner kan deles om foråret, når de pot­tes om, og en stor plante kan blive til mange små. Vil man selv så dem, sker det ved ca. 13°C. Undertiden sår de sig selv og dukker op som småplanter, måske i andre potter.

LEVETID: Passes de rigtigt, kan de leve i mange år.

SELSKABSPLANTER: De fleste bregner pynter i sammenplantninger, blot ikke i direkte sol. De kan lide det fugtige mikroklima mellem andre planter.

LET / VANSKELIG: Almindeligvis let, bare de får tilstrækkeligt vand.

 

Vanding

Kantbregne - Pteris tremula - pasning

1. Hold øje med, at komposten altid er fugtig. Føles den tør, må der vandes.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

2. Vand oppefra, helst med regnvand. Tøm underskålen efter 15 minutter.

 

Luftfugtighed


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

Pieris holder af fugtig luft. Stil potten i en underskål med våde småsten. Potten må ikke nå ned i vandet. Eller


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

stil den i en skjuler, pakket med vådt spagnum.

 

Ompotning


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

1. Ompottes om foråret; gennem vandes først.

 

2. Klargør nummeret større potte med drænlag og fugtig spagnumholdig kompost.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og støt klumpen. Bank potteranden til planten løsner sig.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

4. Uden at beskadige rødderne fjernes den gamle jord med en pind eller en blyant.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

5. Stil planten i midten af den ny potte.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

6 Fyld op med frisk kompost, så alle rødder dækkes. Pres ikke jorden for hårdt. Stil den skygget og uden vand i et par dage, det vil stimulere rodvæksten.

 

Douche


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

Overbrus hver dag med fin forstøvning, og helst lunkent regnvand. Hold sprøjten 15 cm fra bladene.

 

Beskæring


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

Klip brækkede eller visne blade af helt nede ved jorden.

 

Deling


Del store, ældre planter tidligt om foråret.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

1. Tilbered to potter med drænlag og kompost.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

2. Tag planten ud af potten og fjern noget af jorden.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

3. Bræk rodklumpen over. Større planter kan deles i flere.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

4. Pot stykkerne enkeltvis.

 

Bregnehave


1. Gennemvand planterne.

Tilbered en container med drænlag og fugtig spagnumkompost. Er der ingen drænhuller, må der tilsættes lidt trækul og hvidmos.

2. Bank planterne ud af potterne og fjern noget af den gamle jord.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

3. Anbring den første plante.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

4. Dæk dens rødder.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

5. Placer de andre med passende afstand. Stilles skygget og uden vand i et par dage.

 

Hvad gik galt?


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

1. Bladene bliver lyse med tørre spidser. For kraftigt lys. Stilles mere skygget.


Kantbregne - Pteris tremula - pasning

2. Bladene tørrer; de bliver papiragtige og brune. For tør jord.

Lad planten suge i en spand vand. Vand og overbrus oftere.

Regenererer bladene ikke, må planten skæres ned og douches hver dag.

 

Kantbregne - Pteris tremula - pasning

3 Brune skjoldformede insekter på blade og stængler. Skjoldlus.

Fjernes med vatpind dyppet i sprit. Bregner tåler ikke malathion.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.177 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her