Logo

Artiskok - Cynara scolymus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artiskok - Cynara scolymus

Artiskok stammer fra middelhavslan­dene og har antagelig været dyrket hos oldtidens romere. I Danmark blev den tidligere dyrket i herregårdshaver og andre større privathaver. Planten er nærbeslægtet med tidslerne; den er meterhøj, flerårig og med store gråblå, noget tornede blade. De store smukke blålilla blomsterkurve udvikles på me­terhøje stængler. Inden blomstringen anvendes disse kurve i husholdningen, idet kurvsvøbbladene og kurvbunden nydes som en stor delikatesse. I dag kender langt flere denne grønsag, der importeres i stor stil fra sydligere him­melstrøg.

 

Vækstkrav: Artiskok er på sin nord­grænse her i landet og kan let fryse væk i strenge vintre. Jorden skal derfor være veldrænet, varm og næringsrig, og planten trives bedst i fuld sol.

 

Pleje: Da sorterne ikke er konstante efter frøudsæd, formeres planterne bedst ved stiklinger. Rodstiklinger ta­ges fra planterne om foråret og udplan­tes med 100- afstand. Frø sås i hus i februar-marts og plantes enkelt­vis i potter. Efter afhærdning udplan­tes i maj måned.

De ældre planter udtyndes om foråret, så kun 8-10 skud bliver tilbage. Ønsker man at opnå store blomsterhove­der, udtyndes antallet af disse, således at der kun bliver 2-3 på hver stængel. Om vinteren dækkes planterne med granris. Kompost eller gammel stald­gødning er velegnet til jorddækning. Angreb af bladlus bekæmpes ved sprøjtning eller pudring af planter med derris.

 

Blomsterknoppen anvendes kort før blomsterne springer ud. Artiskokbunden eller kurvbunden er en stor delikatesse.

 

Anvendelse: De første artiskokker er tjenlige fra juli. De afskæres, umiddel­bart før blomsterne viser sig, koges i let saltet vand og spises med rørt smør. Da planterne er meget dekorative, foretrækker mange at dyrke dem som prydplanter. De er meget dekorative plantet 3 sammen i en gruppe, men er også velegnede i et staudebed.

 

Sorter: 'Globe' har kuglerunde hove­der. 'Vert de Laon' er den mest dyrke­de. Denne sort har mere aflange hoveder.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (13 stemmer)
Siden er blevet set 4.736 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her