Nopalxochia er en epifytisk kaktus, som stammer fra Mexico. Dens navn er en latinisering af det aztekiske plantenavn nopalnochotzli. Nopalxochia phyllantoides dyrkes en del, men går for det meste under navnet Phyllocactus 'Deutsche Kaiserin'; den dyrkes især i Tyskland og Østrig. Nopalxochia har lange, tynde, hængende stængler, der er flade og bladlignende, mørkegrønne og lancetformet tilspidsede med takkede kanter og tydelige hoved- og sidenerver. De rosafarvede, tragtformede blomster er ca. 10 cm lange. Den blomstrer to gange om året.
Nopalxochia phyllantoides er en bladkaktus med to årlige blomstringer.
Pleje: Om sommeren kan Nopalxochia anbringes udendørs på et let skygget sted, p.gr. af den hængende vækst dog bedst ophængt i en krog i et træ eller et tag. Selvom jorden aldrig må være våd i længere tid ad gangen, tåler Nopalxochia dog heller ikke udtørring.
Om efteråret tages planten ind, før frosten begynder, og opbevares køligt og forholdsvis tørt, indtil blomsterknopperne udvikles. På dette tidspunkt må planten ikke flyttes (drejes), idet knopperne så kan falde af. Når knopperne begynder at vise farve, stilles planten lidt varmere og vandes og overbruses regelmæssigt. Som alle epifytter kræver Nopalxochia en let, kalkfri jordblanding med meget spagnum.
Formering: Nopalxochia formeres ved 5-10 cm lange stængel stykker fra den midterste del af stænglen; stængelspidsen bruges ikke.
Sygdomme: Af og til ses det, at en eller flere stængler bliver gule og langsomt tørrer ind. Det skyldes angreb af virus og kan ikke bekæmpes ved kemiske midler. Hvor kun dele af planten er angrebet, må de angrebne dele fjernes og brændes eller på anden måde destrueres, idet de ellers kan smitte sundt plantevæv. De sunde stængler kan bruges til opformering i en ny, desinficere t jordblanding.