Svævefluer bliver også kaldt svirrefluer eller blomsterfluer. Af udseende og størrelse kan de forveksles med gedehamse (»hvepse«) og bier; men svævefluerne kan let kendes på deres ejendommelige måde at flyve på. Svævefluer står helt stille i luften med svirrende vinger og bevæger sig ind imellem i hurtige ryk. De voksne svævefluer lever af nektar og spiller en vigtig rolle som bestøvere af frugttræer og bærbuske. Hunnerne lægger de 1 mm lange, hvide æg i nærheden af bladlusekolonier, så at de maddikeagtige larver har nemt ved at finde føde fra starten. Hver larve kan i løbet af sine 8-15 dages larvetid nå at sætte ca. 400 bladlus til livs. Svævefluelarverne skelner ikke mellem de forskellige stadier af bladlus, men udsuger såvel nyklækkede som fuldt udvoksede, vingede lus. Da hver hun lægger mellem 500 og 1000 æg, kan det ikke undre, at svævefluerne sammen med mariehønsene kan anses for bladlusenes hovedfjender.
Ved brug af skadedyrsmidler over for et bladluseangreb dræber man naturligvis samtidig de svæveflue- og mariehønselarver, der sidder i lusekolonierne og æder lusene. Bladlusene kan i modsætning til svævefluerne, som kun har en eller to generationer årlig, nå at opformere sig samme år, og de vil da have meget bedre mulighed for at blive talrige, når deres naturlige fjender er giftdræbt. Både af denne grund og af hensyn til svævefluernes betydning som bestøvere bør kemiske bekæmpelsesmidler kun bruges i meget alvorlige tilfælde og helst helt undgås i parcelhushaven
Svævefluer er nogle af havens vigtigste nytteinsekter, dels som bestøvere, dels ved at være rovdyr med bladlus som yndlingsspise.