Logo

Tobakspibeplante - Aristolochia macrophylla

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tobakspibeplante - Aristolochia macrophylla

Tobakspibeplante er en kraftig, løvfæl­dende, flerårig slyngplante, hvis stæng­ler kan nå 10 m til vejrs. Dens blade er ovale eller hjerteformede og meget store, indtil 25 cm i diameter. I juni kan man mellem de yppige blade finde de ret uanselige, morsomt pibeforme­de blomster, som er gulgrønne eller' brunlige.

 

Vækstkrav: Tobakspibeplanten er nem at have med at gøre; den trives på næsten al slags jord, både tør og fugtig, både i sol og i let skygge. Det første par år efter plantningen bør man fore­tage en let vinterdækning; men ellers er den fuldstændig hårdfør.

 

Tobakspibeplante (Aristolochia macrophylla) er en frodig slyngplante med store, hjerteformede blade. 

 

Pleje: Formeringen er langsom og van­skelig og sker bedst ved importerede frø eller ved aflæggere af skud fra de krybende rødder. I begyndelsen må man hjælpe de unge planter på vej op ad espalier eller pergolastolper; men snart kan de klare sig selv og skyder højt til vejrs i løbet af sommeren. Ældre planter skal have lidt tilførsel af næring i det tidlige forår; ellers kræves ingen særlig pleje.

Anvendelse: Plantes ved foden af per­golastolper eller et espalier op ad mu­re; alle verdenshjørner kan tolereres. Plant den ikke sammen med andre slyng- eller klatreplanter, som den i løbet af kort tid vil kvæle.

 

Tre stadier af virginsk tobak (Nicotiana tabacum): et blomstrende skud med de brede blade, tørrede blade og findelte, fermenterede blade.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (30 stemmer)
Siden er blevet set 20.064 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1295908-06-2020 16:28:10 Vibeke Poulsen
Og lad den ikke klatre op i et træ, som man ønsker skal overleve! Den fejl har jeg begået, så nu har den næsten kvalt en Catalpa og har nået en højde på 6-7meter.
1102415-04-2017 13:02:14 Anne Wulff-Jensen
Da planten skulle klippes ned efter sommeren, klippede jeg nogle grene fra på ca 10 cm og satte dem i jord med pose om. Efter ca. 5 måneder kom der plade på 2 af grenene ud af 12. Da jeg tog planten ud, faldt den så den var nok ikke klar endnu. Så jeg venter til der kommer lidt mere sommer med at åbne poserne helt. Lidt spændende 😉
1102315-04-2017 13:02:13 Anne Wulff-Jensen
Da planten skulle klippes ned efter sommeren, klippede jeg nogle grene fra på ca 10 cm og satte dem i jord med pose om. Efter ca. 5 måneder kom der plade på 2 af grenene ud af 12. Da jeg tog planten ud, faldt den så den var nok ikke klar endnu. Så jeg venter til der kommer lidt mere sommer med at åbne poserne helt. Lidt spændende 😉

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her