Valmue - Papaver

Valmuearterne indeholder en giftig, bedøvende mælkesaft; 1. led af plan­tens danske navn beskriver netop den­ne egenskab (norsk vale = dyb søvn, dansk valen = følelsesløs), mens nav­nets 2. led fortaber sig i det uvisse.

Valmuerne er en- eller flerårige urter med bløde, saftfyldte stængler, ofte hårede blade og blomster med silkeag­tige, gennemskinnelige kronblade, en tæt glorie af støvdragere og en knap­formet støvvej med et mangedelt støv­fang.

Kornvalmue (Papaver rhoeas) er en vild plante, som med fordel kan anvendes i havens blomstereng.

Vækstkrav: Valmuer er fordringsløse planter, der trives godt på let og sandet jord og bedst i fuld sol.

Pleje: Alle valmuer kan formeres ved frøudsæd, bedst direkte på voksestedet i marts-april eller om efteråret. Da frøene er meget små, er de nemmere at fordele i såbedet, hvis man før udså­ningen blander dem med tørt, finkor­net sand; blandingen hakkes med let hånd ned i jorden, som klappes eller tromles. Sorterne af bl.a. orientalsk valmue formeres ofte ved rodstiklin­ger, der sættes i små urtepotter; de udplantes bedst i juli, når toppen er visnet ned, eller i september eller det meget tidlige forår, før væksten rigtig kommer i gang. Omplantningen skal foregå på de samme tidspunkter, så at de grønne blade ikke visner ned. Vanding kan være nødvendig i meget tørre perioder, og en smule gødning til have­sorterne er på sin plads. Opbinding af valmuesorter med tunge blomsterho­veder kan blive nødvendig, men er næsten umulig at udføre på en pæn og nænsom måde. De afblomstrede skud kan fjernes ved jordoverfladen, hvis man ikke foretrækker at lade de tørre stængler med de meget dekorative frø­kapsler sidde vinteren over på planten.

Anvendelse: De enårige arter er veleg­nede i en blomstereng, hvor de kan så sig selv år efter år; de flerårige kan plantes i staudebedet, men også anven­des i en flerårig blomstereng. Efter afblomstringen visner hele planten i reglen ned til jordoverfladen og efter­lader en bar plet i staudebedet; derfor bør man ved planlægningen af bedet sørge for, at andre stauder dækker den tomme plads efter nedvisningen. Val­mueblomster er glimrende til afskæ­ring; blot skal man altid plukke dem i knop tidligt om morgenen. Inden de sættes i vand, skal den nederste del af stilken dyppes et øjeblik i varmt vand; så opløses den ud sivende mælkesaft, og vandet i vasen kan let suges op i stænglen.

Arter:

Alpevalmue (Papaver alpinum) er en kun 20 cm høj staude til stenbedet. Her ses underarten sendtneri med hvide blomster. Alpevalmue er en ganske lav staude, der hører hjemme i Alperne og Karpaterne; den bliver kun 20 cm høj og danner i juni-­juli tynde stængler med hvide eller gule blomster, som har en sart og behagelig duft. Der findes flere dyrkningsværdi­ge underarter, bl.a. Papaver alpinum ssp. alpinum med gullighvide blom­ster, Papaver alpinum ssp. kerneri med noget større, først orangegule, senere guldgule blomster, og endelig Papaver alpinum ssp. sendtneri med rent hvide blomster i juli-august.

Fjeldvalmue (Papaver radicatum) fra Island og Arktis er en skøn stenbeds­plante, som blomstrer flittigt fra maj til juli med rent gule blomster på 20 cm høje stængler. Hele planten er dækket med hvid grå hår, men minder ellers meget om alpevalmue.

Gærdevalmue (Papa verdubium) er vildtvoksende i Danmark på agerjord og skråninger, hvor man ved gravning eller pløjning bringer nye frø frem i dagens lys. Det er en enårig plante; men den kan undertiden overvintre og blomstre den følgende sommer; denne udvikling kaldes vinterannuel. Planten bliver 20-50 cm høj med tiltrykte hår på blomsterstænglen. Kronbladene er røde, sjældent med en sort plet ved basis, støvknapperne er brune og støv­kornene gule. Kapslen er kort kølle­formet, med 6-9-strålet støvfang. Blomsten kan anvendes i en enårig eller flerårig blomstereng eller i et enårigt snitbed.

Kornvalmue (Papaver rhoeas) En halvfyldt hybrid af den almindelige kornvalmue.

Kornvalmue ligner gærdevalmuen en del og bliver 30-60 cm høj med udstående hår på blorn­sterstilken. Kronbladene er store, næ­sten gennemsigtige med en ligefrem reklamerød farve og en sort plet ved grunden; støvknapperne er blåsorte med grønne støvkorn. Kapslen er halv­kugleformet med et 8-12-strålet støv­fang. Kornvalmue blomstrer i højsom­meren, og de frodige planter kan hver frembringe op til 20.000 frø. Nogle frø spirer med det samme og udvikler en overvintrende bladroset, mens de for­årsspirende frøplanter ikke har nogen roset. Det er en ustabil plante, som ikke trives i dyrket og renset jord, og derfor ses den kun sjældent i kornmar­kerne. Ved dybdepløjning løftes myri­ader af valmuefrø op til jordoverfladen med de gode spiringsbetingelser, og hvis jorden får lov at ligge brak, vil man året efter få et utal af strålende røde blomster. Fænomenet kendes fra Verdun, hvor den gamle landbrugsjord blev gennempløjet af granater. Arene derefter vældede valmuerne frem, og man sagde, at markerne var farvet af de faldnes blod. Kornvalmue er en smuk blomst til havens blomstereng sammen med kornblomst, margerit og ridderspore.

Kæmpevalmue (Papaver orientale). Et kik ind i kæmpevalmuens imponerende blomst med de violette støvdragere og støvfanget med de markante, radiære stråler.

Kæmpevalmue er en kraftig havestaude med fjersnitdelte blade og meterhøje blomsterstængler med en enkelt blomst i spidsen af hver. Den blomstrer i juni på en tid, hvor der ikke er så forfærdelig mange stauder i blomst; men den har den kedelige egenskab, at hele den over­jordiske del af planten visner ned efter afblomstringen og efterlader en bar plet i rabatten, som man så må sørge for, at nabostauderne kan skjule. Planten har en tyk, kødet pælerod og er derfor vanskelig at dele eller plante om. Nye planter købes altid i potte. Den formeres ved stikning af rodstyk­ker. Meget velegnet til afskæring, men husk at skære blomsterne i knopsta­diet. Sorter er 'Marcus Perry', rød­orange; 'Perry's White', hvid; 'Peter Pan', rød med lav vækst; 'Princess Victoria Louise', rosa; 'Salmon Glow', rød og fyldtblomstrende; 'Vuukogel', orange, og 'Wunderkind', rosa.

Kæmpevalmue (Papaver orientale) findes i mange forskellige sorter og farver.

Køllevalmue (Papaver argemone) er en enårig eller vinterannuel plante, der er vildtvoksende i Danmark. Stængler og blade er stivhårede; kronbladene er røde med sort plet ved grunden; støv­knapperne er blå med lilla støvkorn. Kapslen er langstrakt kølleformet med 3-6-strålet, hvælvet støvfang. I haven kan planten anvendes i blomsterengen.

Opiumsvalmue (Papaver somniferum) er le­verandør af både birkes og opium. Her en hvid variant. Opiumsvalmue er en enårig plante med glatte, blå­grønne blade og 40-89 cm høje, glatte stængler. Blomsterne er store og bleg­lilla; men der findes former med helt hvide, røde og violetsorte farver. Den­ne valmueart dyrkes til udvinding af opium; før kapslen modner, foretages der indsnit i den, og den udsivende saft opsamles. I tørret tilstand kaldes saf­ten opium, hvoraf der fremstilles mor­fin, codein og papaverin, der alle an­vendes medicinsk som beroligende og smertestillende midler; presseresten af kapslerne anvendes som oliekager til kreaturfoder. De tørrede frø anvendes som birkes i brødbranchen.

Pyrenæervalmue (Papaver pyrenaicum) er en ganske lav fjeldstaude, som kan dyrkes i et stenbed eller på et stengærde. Pyrenæervalmue er en smuk lav staude, som blomstrer med svovlgule blomster i juni-juli.

Sibirisk valmue (Papaver nudicaule) breder sig let ved selvsåning. En elegant og blomsterrig staude, der trives bedst i fuld sol. Sibirisk valmue er en glimrende havestaude, der dog ofte dyrkes som enårig. Den breder sig let ved selvsåning, hvis voksestedet passer den, men forsvinder, hvis den ikke trives. Den stammer fra Sibirien og bør derfor ikke kaldes islandsk eller grøn­landsk valmue, et navn, man kun alt for ofte hører anvendt. Den har en smuk roset af lappede, næsten glatte blade og 30-40 cm lange blomsterstil­ke, hver med en enkelt blomst. Knop­pen er nikkende, den udsprungne blomst opret. Planten er fordringsløs, men blomstrer dog bedst i fuld sol; i staudebed eUer stenbed kan den plan­tes sammen med brudeslør, mandstro, mjødurt og røllike. Af de mange sorter anbefales 'Brillancy', orange; 'Cardi­nal', rød; 'Emperor', orange; 'Golden Monarch', gul og 'Luteum', gul.

Især i naturhaven er den sibiriske valmue (Papaver nudicaule) næsten uundværlig. Den breder sig let ved selvsåning, men får aldrig karakter af »ukrudt«.

Tulipanvalmue (Papaver glaucum) er en 1/2 m høj plante med tulipanlignen­de, lysende skarlagenrøde blomster fra juni til august; den er enårig og skal sås i fuld sol.