Rajgræs spirer hurtigt og er glimrende til en enårig plæne, som graves op om efteråret. De bedste sorter er 'NFG'S og 'Pleno'S.
Ikke alle græsarter er lige velegnede til en græsplæne, og det er derfor, man altid køber en blanding af flere forskellige græsarter. Skal en plæne hurtigt blive grøn, er rajgræs særlig velegnet. Dens frø spirer nemlig i løbet af 4-10 dage, afhængigt af temperatur og fugtighed. Det er egentlig et fodergræs; men frøavlerne har udvalgt svagere voksende typer, der er velegnede til plæner. I naturen vokser rajgræs i løse tuer. Bladene er blanke og glatte, og under blomstringen bærer stråene et 4- 30 cm langt grønt eller let rødligt aks, hvis småaks sidder i to rækker med kanten vendt mod strået.
Rajgræs kan vokse på fasttrampet jord uden større iltindhold, og da det tåler slid, er det velegnet til legeplæner og sportspladser. Det trives også godt langs veje med livlig trafik. De bedste vækstbetingelser er dog en jævnt fugtig og næringsrig jordbund.
Andre arter:
Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) er et toårigt græs, som i Danmark oftest findes som overvintrende enårigt græs. Det sås i eftersommeren, spirer op, overvintrer i grøn stand og visner bort i løbet af den følgende sommer. Denne art anvendes mest som foderplante i græsmarker.
Giftig rajgræs (Lolium temulentum) er enårigt med skud, der er grenede helt fra jordoverfladen. Det har været kendt som markukrudt i årtusinder. Rajgræssets frø var vært for en mikroskopisk snyltesvamp, som udskilte et giftigt alkaloid, temulin. Når rajgræsset blev høstet sammen med det brødkorn, som det voksede imellem, havnede giften i brødet, som ved fortæringen gav anledning til svimmelhed og hovedpine. Det menes, at netop denne græsart i Bibelen blev omtalt som »klinten i hveden«. På gammel engelsk var »ray« således betegnelse for både giftig rajgræs og for klinte.