Græstørvjord får man ved at skrælle et græsareal i 8-10 cm's tykkelse, hvorefter græstørvene stakkes med græsset nedad. Græsset dør, og top og rødder omdannes til muld.
Under formuldningen skal mikroorganismerne bruge vand, men da processen udvikler en del varme, må man ved vanding stadig sørge for, at stakken er passende fugtig.
For at undgå, at græsset fra det yderste lag tørv skal vokse frem og blive besværligt at slippe af med igen, kan det betale sig at dække stakken f.eks. med sort plastic. Græsset vil hurtigt dø i mørket under plastic'en, og det vand, som fordamper fra stakken, fortættes på plastic'ens underside og tilføres jorden.
Græstørvjord er en humusrig jord, men dens egenskaber afhænger meget af, hvilken slags jord græsset groede på, dets næringstilstand og dets tæthed og længde. En ret stiv jord og velnæret, temmelig langt græs giver en god græstørvjord. Desuden er der intet i vejen for, at man sammen med vandet ved stakningen kan tilføre lidt alsidig kunstgødning, ajle eller lidt staldgødning mellem græstørvlagene. Jordbrugskalk eller hydratkalk kan også tilsættes, hvis jorden er sur. Mindre mængder af kasserede græstørv kan lægges i kompostbunken, hvor græsset vil formulde i takt med det øvrige haveaffald. Undgå tørv med indhold af kvikgræs og andet flerårigt ukrudt. Græstørvjord, som har ligget urørt i stakken, vil som regel være brugbar i løbet af et par år. Den er velegnet til spredning i køkkenhave og blomsterbede samt til potning, især til planter med grove rødder.
Græstørvjord kan indeholde en del sygdomskim og ukrudtsfrø, men indeholder sjældent ret mange skadedyr. Tidligere benyttedes græstørvjord meget i gartnerier, men er nu afløst af enhedsjord, tørvestrøelse eller andre voksemedier, som dels er sterile, dels indeholder en kendt mængde næringsstoffer.