Formering: Stennød er et meget langsomt voksende træ med en skulpturel krone og en fin og spændende grenbygning. Det egner sig bedst som fritstående, så at formen kan nydes fra alle sider. Det botaniske navn Gymnocladus (= nøgne grene) hentyder til de fåtallige smågrene på de kraftige hovedgrene, som en stor del af året ikke bærer blade. I Amerika kaldes træet Kentucky coffee-tree, da frøene under 2. verdenskrig blev brugt som kaffeerstatning. Det tyske navn Geweihbaum = gevirtræ hentyder til sideskuddene, der kan minde lidt om hjortetakker. Det danske navn stennød hentyder til de stenhårde frugter. I sit nordamerikanske hjemland kan stennød blive indtil 30 m højt; men herhjemme vokser det så langsomt, at det i en privathave varer ca. 20 år, før det når en højde af 5 m. Stammen har en ru, rødbrun skorpebark, og smågrenene udvikles oftest i spidsen af hovedgrenene. Løvspringet er meget sent, og løvfaldet til gengæld meget tidligt. Bladene er rosa til lyst bronzefarvede i udspring; de er dobbelt uligefinnede med 3-7 par småblade, og det sammensatte blad kan blive 100 cm langt og 60 cm bredt. Blomsterne udvikles i maj og sidder i 6-10 cm lange endestillede klaser; de har et rørformet bæger og udstående, hvidgrønne kronblade. Frugten er en tenformet, brun bælg, i hvilken de hårde frø sidder indkapslet i frugtkødet. Bælgene bliver siddende på træet hele vinteren og falder først af hen på foråret. Træet har ep smuk, men kortvarig, gul høstkolorit.
Vækstkrav: Træet vokser bedst i en næringsrig, fugtig muldjord med sol og læ.
Pleje: Stennød kan formeres ved frøudsæd om foråret; men det er ulig lettere at anvende rodskud eller rodstiklinger ved formeringen. I tørre somre bør man vande omhyggeligt; ellers kræver træet ingen pleje. Al hensyn til den elegante og ejendommelige vækstform bør træet aldrig udtyndes eller beskæres.
Anvendelse: Stennød plantes bedst som solitærtræ i græsplænen eller på en bund af lave, krybende buske nær husets sydvæg, ved terrassen eller atriumhaven.