Familie: Saxifragaceae - Stenbrækfamilien.
Hjemsted: Kina.
Vækstform: Rosetplante med hængende udløbere, der fremkommer, efter der har været 5-6 uger med lange dage. Planten til venstre har været behandlet således, medens den til højre har været i korte dage.
Blade: Håndstrengede, runde, hårede, med bølget kant og sølvfarvede årer - røde bladstilke.
Blomster: På høj stilk fremkommer en løs kvast med små, hvide eller rosa, stjerneformede blomster. Blomstring om foråret, først korte dage derefter lange, men kulde (+ 10°C) hjælper også.
Anvendelse: Ampelplante - dekoration.
Pasning: Lys placering, men ikke i direkte sol. Vandes og gødes jævnt. Kræver ikke nogen særlig behandling.
Jord: Enhedsjord med rigeligt dræn.
Formering: De små planter på udløberne slår let rod.
Problemer: Bladlus ynder at sætte sig på udløbere og blomster.
Sorter: "Tricolor' (syn. 'Magic Carpet') - hvid- og rød plettede blade.