Normalt forbinder vi slægten Saxiftaga med alpe- og stenhaver, men en af arterne er en udmærket og meget nem stueplante. Det drejer sig om Saxifraga stolonifera, også kaldet S. sarmentosa. Navnet jødeskæg kan skyldes, at de mange små aflæggere med god vilje kan minde om et krøllet skæg. Saxiftaga sarmentosa blev indført fra Kina i 1815. Den ret hårdføre plante tåler godt temperatur på 7°C.
I sommermånederne, hvor planten er mest dekorativ, sætter den et væld af udløbere. Småplanterne hænger ned som et kniplingsmønster, der bedst kommer til sin ret, hvis planten er anbragt i en hængekurv. De smukt marmorerede, runde blade sidder i sirlige rosetter. Den blomstrer med en overdådighed af små, hvide blomster, der ligner en af havens Saxiftaga, »London Pride«. Den er glimrende som bunddække i store sammenplantninger.
Der findes også en meget smuk brogetbladet varietet S. stolonifera »Tricolor«, hvis blade er grønne, creme og røde. Varieteten er en smule mere sart. Den kræver mindst 10°C om vinteren og producerer knapt så mange udløbere. Desuden ses den sjældnere i forretningerne.
Ved køb af en Saxiftaga skal man vælge efter velformede rosetter, som har udløbere med aflæggere på vej.
Billede øverst: Saxifraga sarmentose er en god plante til hænge kurv eller andre moderne ophæng. Planten her er lige begyndt at danne aflæggere.
Saxifraga stolonifera »Tricolor« har blade med en rosa tone.
Saxifraga sarmentosas' kniplingsagtige blomsterstand.
STØRRELSE: Rosetternes diameter er 10-12 cm. Ønsker man planterne skal virke større, kan man sætte flere sammen.
VÆKST: En aflægger bliver blomstringsdygtig på en sæson.
BLOMSTRING: Kniplingsagtige, små hvide blomster med gult center kommer normalt i juni.
DUFT: Ingen.
LYS: De kan lide at stå i vindueskarmen, om sommeren beskyttet mod middagssolen.
TEMPERATUR: De holder af kølighed og er ikke egnede til for kraftig centralvarme. Temperaturen kan falde til 7°C om vinteren, og om sommeren vil omkring 16°C være ideel. De skal helst ikke have over 18°C.
VANDING: Forudsat at drænet er i orden, vil det passe med ca. 3 gange vanding om ugen om sommeren. Om vinteren skal planten have lov til at blive tør mellem vandingerne. Kontroller jorden med fingrene - sandsynligvis er en gang vand om ugen nok.
GØDNING: Tilsæt ½ anbefalet styrke til vandingsvandet en gang om måneden i sommertiden.
LUFTFUGTIGHED: Fugtig luft er ikke så vigtig som for mange andre stueplanter. Det vil være tilstrækkeligt med en lejlighedsvis overbrusning om sommeren for at skylle støvet af bladene.
RENGØRING: Det er tilstrækkeligt med en overbrusning for at holde planten ren. De hårede blade tåler ikke bladglans.
STUELUFT: Bortset fra at de ikke kan lide en meget varm og tør luft, er de meget tolerante. De holder af god ventilation.
JORD: Pottejord nr. 2.
OMPOTNING: Ompottes hvert forår.
BESKÆRING: Unødvendig. Kun skal de visne blade fjernes.
FORMERING: Pot udløberne om foråret. Stuetemperatur er passende.
LEVETID: Planterne er kraftigst og smukkest mens de er unge. Det vil være godt at formere dem hvert andet år og kassere den gamle plante. Ellers vil de vedblive at vokse, og når de bliver ældre vil de se sjuskede og mindre frodige ud til stadighed. SELSKABSPLANTER: De kan dyrkes alene i hængekurv, eller plantes forrest i sammenplantninger.
LET / VANSKELIG: Absolut en let begynderplante, forudsat den ikke står for varmt om vinteren.
Formering: Udløbere
Saxifrage sarmentosa danner små planter på udløbere, dvs. lange stængler, som kryber langs jorden eller, hvis planten er ophængt, hænger dekorativt ned. Småplanterne for enden af udløberne sætter små rødder, og så snart de er i vækst i selvstændig kompost, kan de skilles fra moderplanten.
1. Tilbered en lille potte med en blanding af lige dele sand og kompost nr. 2.
2. Potten stilles ved siden af moderplanten og aflæggeren sættes midt i den. Saml komposten om den. Gennemvand og hold den fugtig.
3. Når planten er i vækst, skæres den fra moderplanten.
Ompotning
1. Der ompottes om foråret, når bladene ser trætte ud, når nyvæksten viser sig, og rødderne bliver synlige i drænhullet. Gennemvand
2. Klargør nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig kompost nr. 2.
3. Hold potten med den ene hånd, støt klumpen med den anden, og bank potteranden, til den løsner sig.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes forsigtigt gammel jord med en pind eller blyant.
5. Anbring planten i midten af den ny potte.
6. Fyld op med frisk kompost. Sørg for at alle rødder dækkes. Pres jorden sammen og stil planten skygget uden vand i to dage for at stimulere rødderne til at søge ud i komposten.
Vanding
1. Undersøg komposten med fingrene. Er den lys og smuldrende, trænger planten til at vandes.
2. Vand oppefra, om muligt med regnvand. Efter et kvarter tømmes underskålen. Om vinteren skal planten blive tør mellem vandingerne. Husk at vande de ophængte planter.
Rengøring
Bladene holdes rene ved en douche hver 14. dag om sommeren.
Brug ikke bladglans.
En hængekurv
1. En trådkurv fores med mos; en underskål med trækul i midten hindrer gæring.
2. Stil trådkurven på en spand og fyld op med fugtig kompost.
3. Anbring planterne langs kurvens rand, så udløberne kan hænge ned.
4. Fyld op med mere kompost, som trykkes sammen.
5. Gennemvand og hæng kurven op. Sørg for et solidt ophæng. Planter i trådkurve tørrer let ud, hvis de hænger udendørs. Bruger man keramik eller andre tætte beholdere, må man sørge for drænhul i bunden.
Hvad gik galt?
1. Bladene misdannede og klæbrige med grønne insekter: Bladlus.
Disse planter er meget modtagelige. Sprøjt hver måned med pyrethrum.
2. Lasede, visne blade ved rosettens basis: Planten er ved at være for gammel.
Lav nye planteraf udløberne og kasser moderplanten.
3. Planten danner ingen udløbere. Trænger til gødning. Undersøg om den skal pottes om.
4. Væksten ranglet og mere åben end tæt. Står for varmt. Stilles køligere og vel ventileret.