Delvis sol
Vandes jævnligt om sommeren
Tørrer ud mellem vandingerne om vinteren
18-27°C om sommeren
15-22°C om vinteren
Vækstform: sympodial
Kompost: A
Paphiopedilum-gruppens måske mest besynderlige art er formentlig denne, som blev præsenteret i 1912 af Esquirol, som den også blev opkaldt efter. Denne art vokser vildt i det nordlige Thailand og Guizhouprovinsen i Kina. Den har en meget lignende slægtning i Paphiopedilum hirsutissimum, som dog er noget større i både blomst og plante. En anden forskel er, at Paphiopedilum esquirolei er varmt voksende, og det indebærer, at den kan tåle normale stuetemperaturer, hvilket gør den betydeligt lettere at passe i et moderne hjem.
Eftersom denne art har grønne blade, skal den have en lysere placering i sammenligning med arter med plettede blade. For at gå gang i blomstringen, der finder sted om foråret, bør den holdes tør i seks uger om vinteren. Anbring den gerne udendørs på et halvskygget sted om sommeren, men vær omhyggelig med vandingen. Den kan hurtigt danne store eksemplarer, men undgå at dele den, da det varer omkring to år, før et skud bærer blomster. Et stort eksemplar blomstrer altid bedre.
--