Logo

Spindemøl - Yponomeutidae

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spindemøl - Yponomeutidae

Spindemøllene er små, spinkle nat­sommerfugle, hvis forvinger er hvide med sorte prikker. Vi har adskillige arter her i landet, hvoraf et par er særlig knyttet til nogle af de alminde­ligste have- og hegnsplanter som frugt­træer, tjørn, røn og benved.

Arterne ligner af levevis hinanden i store træk. De voksne møl flyver i juli­-august og lægger i denne periode deres æg i grupper på værtsplanternes bark. Efter nogle uger klækkes larverne; men de forbliver vinteren igennem under et beskyttende skjold, dannet af æggeskallerne. Tidligt om foråret for­lader larverne deres skjul og begynder at gnave i de spæde knopper og blade. Senere spinder de selskabelige larver deres store fællesspind, der har givet spindemøllene navn og som hos visse arter kan huse op til 1000 larver. De iøjnefaldende spind kan dække hele partier af træet, og larverne, som også går under navnet »snareorme«, kan her, godt beskyttet af spindet, helt eller delvis afløve det pågældende grenparti.

Normalt vil et træ i god vækst ikke tage synderlig skade af et moderat angreb et enkelt år. Stærke angreb flere år i træk kan modvirkes noget ved, at man allerede tidligt på sommeren fjerner fællesspindene, der på dette tidspunkt endnu er ret begrænsede, og brænder dem. En kraftig vandstråle fra have­slangen kan spule larverne væk.

En anden god metode til at redde angrebne tjørnehække er at klippe hækken først i maj, når den har »grøn spids«, rive det afklippede sammen og brænde det.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.744 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her