Browallia er opkaldt efter den svenske botaniker Johan Browal (1707-55). Browallia er enårig med lang blomstringstid, der er afhængig af temperaturen, ikke af daglængden. Planten bliver med blålilla blomster, der udvikles i bladhjørnerne.
Browallia speciosa-sorterne, hvis blomster varierer fra blå til blåviolet, er nemme, enårige stueplanter.
Sorter: 'Vanja' er marineblå. 'Blue Troll' er blegblå med kompakt vækst.
Dyrkning: Frøene sås i februar ved 18-20°C. Spiringen varer 1-2 uger. Der prikles 4 planter i hver potte. For at undgå langsom vækst og misfarvning af bladene må temperaturen ikke komme under . Der går 4 måneder fra såning til blomstring.
Mens planterne er urteagtige, kan de knibes for ikke at blive lange og ranglede. Browallia er taknemmelig som stueplante, men kan også anvendes på en lun altan.
Browallia tåler ikke fuldstændig udtørring. Man kan redde en tør plante ved at sænke potten helt ned i lunkent vand. Tag den op, når der ikke længere bobler luft op, og lad den dryppe af.
--