Kandebærer er hjemmehørende i tropisk Asien og tropisk Australien; Borneo (Kalimantan) og de omkringliggende områder er i særlig grad hjemland for forskellige arter.
»Kanderne« hos kandebærer er den yderste del af bladene, der er udformet,
så de kan tiltrække, fange og »fordøje« insekter.
Det danske kandebærer hentyder til bladenes ejendommelige udformning. Nogle af dem fortsætter i en stilk- eller klatretråd-agtig forlængelse, der ender i en krukke- eller kandeformet dannelse med et låg. På unge planter er låget lukket, men efterhånden som planten bliver ældre, åbner låget sig mere og mere. På indersiden af den øverste rand sidder kirtler, der udskiller et stof, som tiltrækker insekter. Neden for disse kirtler er »kanden«s indervæg voksagtig og spejlglat. Fra andre kirtler, der sidder neden for den glatte væg, udskilles en slags fordøjelsesvæske, der angriber de insekter, som kommer ned i kanderne, hvorpå de opløselige dele af insekterne opsuges af plantevævet. Blomsterne er enkønnede, samlet i blomsterstande på særbo planter (med enten hun- eller hanblomster).
Kandebærer er en epifyt, som vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. Den har rankende vækst og kan blive meget lang, når den vokser i naturen, op til 18 m.
I kultur dyrkes kun hybrider, dvs. planter, der er udviklet ved krydsning mellem forskellige arter.
De kande bærer-planter, man ser, er resultatet af krydsninger mellem forskellige Nepenthes-arter, de er såkaldte hybrider.
Pleje: Kandebærer kræver megen varme og stor luftfugtighed, men tåler ikke direkte sol; en temperatur på omkring 25°C er passende. Om foråret og sommeren holdes jorden, f.eks. enhedsjord, fugtig; om vinteren, hvor planten har en hvileperiode, vander man noget mindre og sænker temperaturen en del. Kandebærer er en vanskelig plante at dyrke.
Formering: Kandebærer formeres ved hjælp af stiklinger. Som stikkesubstrat bruges spagnum. Temperaturen holdes i rodslagningsperioden på omkring 30°C, og for at holde tilstrækkelig høj luftfugtighed dækkes formeringskassen med glas eller plastic. Rodslagningsperioden varer ca. 1 måned.
En kødædende kandebærer har for alvor levet op til sit navn ved helt usædvanligt at fange og dræbe en fugl.
Normalt nøjes de kødædende planter med at fange insekter, og for de største planters vedkommende også af og til frøer, mus og firben.
Derfor var det rystet ejer af en planteskole med tropiske planter i Somerset i England, der forleden til sin forskrækkelse kunne se halefjerene fra en musvit stikke op fra en af sine kødædende planter - en kandebærer.
Så vidt vi ved, er det kun anden gang, at en kødædende plante beviseligt har ædt en fugl. Det første tilfælde stammede fra en planteskole i Tyskland.
Man formoder, at musvitten er blevet lokket til plantens bladtragt af insekter. Da fuglen landede på tragten, blev den fanget, og sad uhjælpeligt fast.
Den kødædende kandebærer vokser vildt i Sydøst-Asien, hvor planten tiltrækker og indfanger insekter i sin kandeformede tragt med væske, hvorfra den fordøjer sine byttedyr.