Kanelbusk har navn efter den kanelagtige duft i barken, der er blevet anvendt som kanelerstatning. Det botaniske slægtsnavn Calycanthus fortæller, at det farvede bæger ser ud som kronblade (græsk kalyx = bæger, anthos = blomst). Busken stammer fra Nordamerika. Den bliver højst høj og har en langsom vækst. Dens blade er 5- lange, ægformede og har grøn, håret underside. Blomsterne er . i tværsnit, mørkt rødbrune og har en ejendommelig, næsten kamferagtig duft; de har en mærkelig opbygning, idet de lange, smalle blosterblade er skruestillede og tilsammen virker som en fyldt blomst. Frugten er en mangefrøet kapsel, der kan minde om en figen.
Vækstkrav: Kanelbusk er hårdfør i normale vintre, men kan fryse noget tilbage i lange frostperioder. Den kræver en veldrænet, porøs, let fugtig jord og trives bedst i fuld sol.
Pleje: Kanelbusk formeres ved frø, som skal udsås straks efter modningen i en skål eller kasse med enhedsjord. Kimplanterne spirer frem allerede efter 14 dages forløb. De skal den første vinter stilles frostfrit i et køligt rum eller koldhus. De udplantes om foråret, men må øen følgende vinter have en let dækning med granris. Kanelbusk stiller ellers ingen krav til pleje udover vanding i meget tørre perioder.
Anvendelse: Kanelbusk er en interessant plante i haven, ikke mindst p.gr. af barkens og blomsternes aparte duft; større prydværdi har den derimod ikke. Den bør anbringes i sydsiden af havens busket eller i atriumgården.
Sorter: I Nederland har man udviklet sorten 'Purpureus' med purpurrøde blade og en hurtigere og kraftigere vækst end arten. Den kan brede sig til siderne ved hjælp af udløbere.
Andre arter:
Calycanthus fertilis fra det sydøstlige USA har grønligpurpur blomster i juni-juli.
Calycanthus occidentalis fra Florida har purpurbrune blomster, hvis kronbladspidser er gulbrune, og kraftig, let syrlig duft. Sjældent plantet i Danmark, skønt den er mere hårdfør end den almindelige Calycanthus floridus.