Slægtsnavnet Phytolacca kommer af græsk phyton=plante og lacca=lak og hentyder til bærrenes saft, der er ugiftig og anvendes til farvning af syltetøj, vin og frugtsaft. Frugterne ædes gerne af solsorte, som derved bidrager til at sprede kernerne. Det ejendommelige danske navn kermesbær stammer fra arabisk qermez, egentlig navnet på cochenille-skjoldlusen og dennes skarlagenrøde farve; det hentyder til bærrenes røde saft. Såvel den tykke rod som frøene hos Phytolacca acinosa og americana er giftige.
Pleje: Kun de staudeagtige arter dyrkes her i landet; de trives bedst i fuld sol på næringsrig, lettere jord. Planterne formeres ved deling eller frø, der sås om foråret. Amerikansk kermesbær breder sig dog ved selvsåning og kan blive et besværligt ukrudt i haven.
Arter:
Phytolacca acinosa, almindelig kermesbær, der stammer fra Kina og Japan, er en 150 cm høj staude med knoldformet rod og rødlige, saftfyldte stængler. Bladene er ovale og stilkede og blomsterne hvidlige; de sidder tæt sammen i oprette klaser. Arten blomstrer i juni-september og har saftige, sortrøde flerfoldsfrugter.
Phytolacca americana stammer fra Nordamerika og bliver en 3 m høj staude. Den minder om almindelig kermesbær, men har enkeltfrugt. Den solgtes tidligere under navnet Phytolacca decandra.
Phytolacca dioica fra Sydamerika er et stort bredkronet, tykstammet træ, der ikke er hårdført hos os.
Kermesbær (Phytolacca acinosa). Mange fugle er glade for frugterne.