Klorofyl eller bladgrønt er det grønne farvestof, der giver planter og mange alger deres karakteristiske farve. Fra almindelige planter kan der isoleres klorofyl A og B, der er nær beslægtede; men der findes op mod en halv snes forskellige klorofyler, når klorofylerne fra alger og bakterier tælles med.
Kemisk ser klorofylmolekylet ud som en række ringe, der består af kulstof og kvælstof uden om et magnesiumatom. Samtidig findes der ilt og brint. I planteceller findes klorofylet samlet i grønkorn, hvor det optræder i en lamelagtig struktur, grana. I mikroskop kan det ses ved en forstørrelse på 20.000-30.000 gange. Klorofylets grønne farve fremkommer ved, at Solens lys opsuges og kun lader den grønne farve passere. Den optagne solenergi anvendes til at sammenkoble luftens kuldioxid til sukkermolekyler under afgivelse af ilt; denne proces kaldes fotosyntese. Den udskilte ilt anvendes af planter og dyr ved deres åndingsprocesser, hvorved naturens kredsløb fuldendes og den oplagrede solenergi frigøres. I en række tilfælde dannes der intet klorofyl, og planterne bliver hvide eller gule. Dette fænomen kaldes klorose; det kendes bl.a. fra asparges, der holdes i mørke.
Se også artiklerne Assimilation og Klorose.