Tidsler er ikke blot ukrudtsplanter i have og mark. Der findes mange smukke prydplanter mellem dem. En af de smukkeste er elfenbenstidslen, som botanikerne nu har døbt Ptilostemon diacanthus, men som tidligere hed Cirsium diacanthus. Den stammer fra Sydeuropa og Lilleasien. I plantens første leveår danner den en smuk bladroset. Bladene er lancetformede, skinnende mørkegrønne og har et fint, elfenbenshvidt mønster langs bladenes hoved- og sidenerver. Hver bladnerve ender i to skarpe, gule torne. Andet år udvikles den 70 cm høje blomsterstængel, som er beklædt med hvide uldhår. De lilla blomsterhoveder sidder få sammen op ad stænglen. Efter afblomstringen dør planten i reglen, men kan undertiden fortsætte væksten som en staude.
Pleje og anvendelse: I haven kan elfenbenstidslerne formere sig ved selvsåning, men man kan også så frøene i potter i marts indendørs og udplante de unge planter hen på sommeren. De skal stå på et varmt og solrigt sted, bedet i en tør, kalkholdig jord. En fugtig vokseplads sætter de absolut ikke pris på.
NB. En tidsellignende plante, kæmpemandstro (Eryngium giganteum), kaldes af og til fejlagtigt for elfenbenstidsel. Den er slet ikke i slægt med tidslerne, idet den hører til skærmblomstfamilien. Navnet på denne mandstro hentyder til de elfenbensfarvede svøbblade under de blå skærmblomster.