Logo

Guldjordbær - Waldsteinia ternata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Guldjordbær - Waldsteinia ternata

Det danske navn guldjordbær skyldes, at arten har gule »jordbærblomster«; desuden ligner bladene næsten til for­veksling løvet hos jordbær. Det botani­ske navn har planten fået til ære for den østrigske botaniker Franz de Paula Adam Graf von Waldstein-Warten­burg. Guldjordbær har alle de gode egenskaber, som forlanges af en bund­dækkeplante. Den er en krybende plante, der breder sig til alle sider og trives på næsten alle jordtyper, både i halvskygge og fuld skygge; konkurren­ce fra træers og buskes rødder generer den ikke. Den har kun to mindre heldige egenskaber: den tåler ikke me­gen færdsel, og den vantrives i fuld sol og på knastør jord. De stilkede blade er blanke og tæthårede. De små gule blomster sidder indtil syv sammen på hver stilk. Blomstringen er ikke særlig langvarig; men de smukke blade gør planten værdifuld som bundplante.

 

Guldjordbær er en af havens bedste bunddækkeplanter.

 

Vækstkrav: Guldjordbær trives bedst i humusrig skovjord, men den klarer sig

også godt i almindelig havejord; der­imod udvikles den mindre godt på tør sandjord. Den skal have en del skygge; i fuld sol og på tør jord får bladene brune, afsvedne kanter. I barfrost kan bladene ligeledes svides, men de nyud­viklede blade om foråret vil hurtigt camouflere vinterens ødelæggelser. Pleje: Guldjordbær formeres ved de­ling. Store klumper af ældre planter kan deles i mange småplanter, som i løbet af sommeren hurtigt dækker et større areal. Der plantes 10-15 planter pr. m². I øvrigt er det en nem have­plante, som fuldstændig passer sig selv.

 

Anvendelse: Guldjordbær er den ide­elle bunddækkeplante mellem lavere buske, under rododendron og andre steder i havens »skovbund«. Den kan desuden anvendes som bunddække i større staudebede og rosenbede.

 

Andre arter: Waldsteinia fragarioides er ligeledes en god bundplante med korte udløbere. Den er 20 cm høj og har gule blomster i maj-juni.

Waldsteinia geoides er en smule højere og savner udløbere. Blomstring april-maj, men blomsterne dækkes næsten af de grønne blade.

 

Før plantning af guldjordbær og andre bundplanter: Rens jorden for sten og ukrudtsrødder. Dæk jordoverfladen med 5 cm kompost eller enhedsjord.

 

Plantning: I april eller september med 15 planter pr. kvadratmeter. Fordele med bundplanter: Hindrer udtørring og skorpedannelse af jordoverfladen, kvæler det meste ukrudt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (31 stemmer)
Siden er blevet set 14.298 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1218624-04-2018 17:34:45 Bjørn
Nej de skriver ikke noget om bærrene, af den gode og simple grund den ingen har. Det er jo ikke en jordbærplante, blade og blomster ligner blot som skrevet
365717-06-2015 04:14:33 bete strøm
I skriver ikke noget om, om bærrene kan spises eller om de er giftige. Vigtigt at vide, hvis der er børn eller planter blander sig med skovjordbær. Kan jeg få svar på min mail? Mvh b strøm
188307-07-2014 11:33:22 Rubin
Kan bærene spisen er de giftige ell.
188419-07-2013 18:22:57 Lennart
Jeg synes der mangler opl om frugten.
Den kan se lækker ud, men den smager ikke godt.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her