Snepryd - Chionodoxa

Chionodoxa er sammensat af græsk chion = sne, og doxa = berømmelse, altså en plante, der er berømt for sin skønhed, når den dukker frem af sneen - snepryd. Chionodoxa kommer fra den del af Lilleasiens bjergegne, der er snedækket om vinteren; der er fire arter i slægten. Snepryd er en løgplan­te, som er nær beslægtet med skilla, men adskiller sig ved det korte, butte kronrør lige under de stjerneformet udbredte kronblade. Blomsterne sid­der i små, løse klaser. Løgene er små og dækket af en papirtynd, brunlig hinde. De grønne blade er ret brede og lidt rendeformede; de begynder at vis­ne bort straks efter afblomstringen.

Snepryd er en af vore tidligste løgplanter, der i reglen blomstrer allerede i marts.

Vækstkrav: Snepryd trives godt i en­hver ikke for stiv havejord og klarer sig i både sol og halvskygge, men foretrækker en lun og let jord. Man kan bruge den i stenbedet og græsplænen, i forgrunden af busketter og sammen med andre forårsløg. Den er en af vore tidligste løgplanter, som står i fuldt flor, endnu inden erantis og vintergæk har afblomstret. Den formerer sig vil­ligt på voksestedet ved frø og sideløg. og det er sjældent nødvendigt at om­plante den. Omplantning og lægning af nye løg sker bedst tidligt på efteråret, og løgene skal helst i jorden så hurtigt som muligt, da de dårligt tåler udtør­ring.

Snepryd egner sig godt sammen med andre forårsløg, her blandet med Scilla sibirica.

Arter:

Chionodoxa gigantea er den største art. Den bliver 20-25 cm høj, men bærer sjældent mere end 3-4 blomster på hver stængel. Blomsterne er ensfarvet blåviolette; undertiden har de en lille hvid plet i midten.

Chionodoxa luciliae er den almindelig­ste art. Den bliver 10-15 cm høj og bærer op til 10-12 blomster på hver stængel. Arten har lyseblå blomster med en tydelig hvid midte; men der findes sorter med hvide blomster, 'Al­ba', og lyserøde blomster, 'Rosea'. Desuden findes der en særlig rigtblom­strende sort, 'Pink Giant' med gam­melrosa blomster.

Chionodoxa sardensis bliver 10-15 cm høj og har dybt ensianblå blomster uden hvidt øje, men med hvide støv­dragere. Den er meget rigtblomstren­de og fremkommer noget senere end de øvrige arter.

Chionodoxa tmolusii bliver ca. 15 cm høj og får op til en halv snes blomster i klasen; de har hvide kronblade med blå violet spids og en mørkere stribe ned langs midten af hvert kronblad.

Hybrider: På grund af det nære slægt­skab er det lykkedes at krydse Chiono­doxa luciliae med Scilla bifolia; derved har man fået en plante, som man kalder Chionoscilla allenii. Den har længere løvblade end nogen af foræl­drene, og blomsterne sidder 6-8 sam­men i klaser på ca. 20 cm høje stæng­ler. De er dybblå uden hvide pletter og antager en dybviolet farve under af­blomstringen.